Allergisk reaktion kostede $6.700 på skadestue – trods hurtig behandling

Silvana Toska, lektor i statskundskab, var en sen efterårsaften ude i en park nær sit hjem i Davidson, North Carolina, sammen med sine to døtre. Familien havde været på jagt efter ugler, da hun pludselig mærkede et stik i anklen. "Det føltes som et myggestik, ikke noget alvorligt," fortalte hun senere. Men kort efter begyndte hun at klø over hele kroppen. Da hun ikke kunne se noget i mørket, bad hun sin mand om at lyse med sin telefon på hende. Hun var dækket af nældefeber. Samtidig følte hun et tryk i brystet, og familien skyndte sig derfor til en skadestue.

En læge på skadestuen konstaterede, at Toska var i anafylaktisk shock – en hurtigt udviklende, livstruende allergisk reaktion. Lægen handlede hurtigt: Hun blev ført ind i et lokale uden at blive registreret, og hendes blodtryk viste sig at være lavt. Derefter fik hun to adrenalinindsprøjtninger og intravenøs væske. Kløen forsvandt, og trykket i brystet lettede. Men lægen mente, at hun burde overvåges på en skadestue i mindst to timer, i tilfælde af at reaktionen vendte tilbage.

Toska blev derfor kørt med ambulance til hospitalet Atrium Health Lake Norman. Kort efter lå hun på en båre i skadestuen. En læge, som hun beskrev som "venlig", kom ind og talte med hende i højst fem minutter. En sygeplejerske gav hende medicin gennem den intravenøse slange, der allerede var sat op på skadestuen. Toska var udmattet, men hendes tanker var hos sine børn. "Jeg havde to små børn, der var bange, så jeg legede med dem og prøvede at distrahere dem," fortalte hun.

Efter halvanden time kom lægen kort tilbage, og derefter tog familien hjem. "Det var det hele," sagde Toska. "Der skete ingenting på skadestuen."

Men så kom regningen.

Hvad skete der egentlig på skadestuen?

Ifølge Toska gennemgik skadestuelægen hendes vitale værdier og talte med hende om allergireaktionen og hvad hun skulle holde øje med derhjemme. Hun fik også en dosis famotidin – en medicin, der normalt bruges mod mavesår, men som også kan anvendes ved allergiske reaktioner.

Regningen på $6.700

Det lokale hospitalsystem sendte en regning på $6.746,50 til Toskas forsikringsselskab, Blue Cross Blue Shield of North Carolina. Af dette beløb udgjorde $20,60 for famotidinen, mens de resterende $6.445,60 var "kritisk pleje". Da Toska endnu ikke havde nået sin selvrisiko, skulle hun selv betale $150 i egenbetaling og $3.100,24 af de samlede udgifter.

"At betale $3.100,24 for bogstaveligt talt at sidde på skadestuen og underholde mine børn i halvanden time føles ret utroligt," sagde Toska.

Hvorfor koster "kritisk pleje" så meget?

I USA anvender sundhedsudbydere en standardiseret kodningssystem til at klassificere behandlinger. "Kritisk pleje" er en bred kategori, der dækker over en række ydelser, herunder overvågning af patienter med alvorlige tilstande. Selvom Toskas behandling på skadestuen var kort og uden avancerede procedurer, blev hun alligevel opkrævet for "kritisk pleje".

Ifølge eksperter kan sådanne opkrævninger være meget højere end de faktiske omkostninger forbundet med behandlingen. Systemet tillader, at hospitaler opkræver betydelige summer for ydelser, der i virkeligheden kun tager kort tid at udføre.

Toska håber, at hendes historie kan sætte fokus på de store prisforskelle inden for sundhedsvæsenet og de udfordringer, som patienter står overfor, når de modtager regninger, der virker urimelige i forhold til den modtagne behandling.