Anmeldelse: Netflix-filmen 'Remarkably Bright Creatures' er en varm og charmerende oplevelse

Netflix ved præcis, hvordan man rammer den rette stemning til morsdag. I år er det filmen "Remarkably Bright Creatures", der med sin varme og charmerende fortælling skaber en følelsesladet oplevelse. Filmen bygger på en roman af Shelby Van Pelt og er instrueret af Bretten Hannam.

En af filmens største styrker er castet. Sally Field spiller Tova Sullivan, en ensom enke, der arbejder som rengøringsassistent på det lokale akvarium. Hendes liv er præget af sorg efter tabet af både sin mand og sit eneste barn for årtier siden. Da hun under et arbejde kommer til skade og møder den unge musiker Cameron (Lewis Pullman), som netop har mistet sin mor, opstår der en usædvanlig forbindelse mellem de to.

En central figur i historien er Marcellus, en klog og charmerende blæksprutte med stemmen af Alfred Molina. Marcellus fungerer som filmens fortæller og ser menneskers sande natur bedre end de selv gør. Hans tilstedeværelse giver filmen en unik og humoristisk dimension, der balancerer den ellers tunge stemning.

Filmen udforsker temaer som ensomhed, tab og genoprettelse af håb. Tova overvejer at sælge sit hus og flytte til et plejehjem, da hun føler sig mere alene end nogensinde efter sin mands død. Samtidig kæmper Cameron med sorg og forsøger at finde sin far, som forlod ham og hans mor for mange år siden. Gennem deres møde og Marcellus’ indsigt begynder begge at åbne sig for nye muligheder og forbindelser.

Instruktør Bretten Hannam formår at skabe en atmosfære, der er både varm og beroligende. De grå og dystre toner i filmens miljø understreger følelsen af isolation og sorg, men samtidig formår filmen at holde sig på den rette side af en Hallmark-film. Den følelsesmæssige tyngde balanceres af humor og håb, hvilket gør filmen til en oplevelse, der både rører og underholder.

Den største præstation kommer dog fra Sally Field, der endnu engang beviser, hvor dygtig hun er til at portrættere komplekse og følsomme karakterer. Hendes evne til at formidle Tovas smerte, sårbarhed og humor uden at overdrive gør hende til filmens bærende kraft. Det er en påmindelse om, at erfarne skuespillere stadig har en uvurderlig plads i filmindustrien, især når det kommer til kvindelige roller.

"Remarkably Bright Creatures" er ikke en film, der forsøger at revolutionere genren. Den er designet til at berolige, inspirere og underholde uden at føles tung eller overvældende. For nogle kan filmens sødme og simple løsninger virke for lette, men det er netop det, der gør den så tiltalende. Det er en film, der minder os om, at det er okay at søge trøst og håb i en verden, der ofte kan føles kold og ensom.