Antarktis’ stærkeste havstrøm opstod ved enestående geologisk begivenhed

Havstrømmen, der redder Antarktis

En af Jordens mest betydningsfulde havstrømme, den Antarktiske Circumpolarstrøm, kan have opstået ved en enestående kombination af geologiske og klimatiske begivenheder for 34 millioner år siden. Strømmen, som i dag transporterer mere end 100 gange så meget vand som alle verdens floder tilsammen, spiller en afgørende rolle i at isolere Antarktis’ isdække fra varmere havstrømme længere nordpå.

Geologisk skift banede vejen

Ifølge en ny undersøgelse, offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, opstod strømmen i forbindelse med en global afkøling og et fald i atmosfærens CO₂-niveau under den såkaldte Eocene-Oligocene overgang. På dette tidspunkt begyndte de tektoniske plader i det sydlige Ocean at bevæge sig væk fra hinanden, hvilket åbnede og uddybede vigtige havpassager som Tasman Gateway og Drake Passage. Disse passager adskiller henholdsvis Australien, Sydamerika og Antarktis.

Forskerne har længe haft en mistanke om, at disse nye havveje, kombineret med de fremherskende vestenvinde, kan have været nøglen til dannelsen af den Antarktiske Circumpolarstrøm. Men først nu er hypotesen blevet underbygget med avancerede klimamodeller og sedimentprøver fra havbunden.

Vestenvindene var afgørende

Et forskerhold ledet af paleoklimatologen Hanna Knahl fra Alfred-Wegener-Institut i Tyskland gennemførte en række simuleringer af det tidlige Oligocene-hav i det sydlige Ocean. Modellerne inkluderede havdynamik, vindmønstre, temperaturer, isdække og nedbør. Resultaterne blev sammenlignet med faktiske sedimentkerner og havbundsscanninger fra Antarktis.

Undersøgelsen bekræftede, at vestenvindene var en nødvendig forudsætning for, at strømmen kunne dannes. »De vestlige vinde og deres præcise placering i forhold til havpassagerne måtte passe perfekt sammen,« forklarer Knahl.

»Det er fascinerende at lære mere om denne strøm, hvordan den udviklede sig, og hvilken rolle den spillede i det klima, der var på det tidspunkt.«

Styrket forståelse af fortidens klima

Joanne Whittaker, marinegeofysiker ved University of Tasmania og medforfatter til en tidligere undersøgelse fra 2015 om vestenvindens betydning, kalder Knahls arbejde for et »fremragende næste skridt« i forskningen. »De har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at sammenkæde forskellige forskeres resultater og skabe en helhedsforståelse,« siger hun.

Whittaker understreger, at modeller, der fungerer for fortidens klima, også kan give indsigt i fremtidige klimaforandringer: »Hvis en model virker i fortiden, giver det os tillid til, at den også vil virke i fremtiden.«

Hvad betyder dette for nutidens klima?

Forståelsen af, hvordan den Antarktiske Circumpolarstrøm opstod, kan hjælpe forskere med at forudsige, hvordan havstrømme og klimaforandringer vil udvikle sig i takt med, at de globale temperaturer stiger. Strømmen fungerer som en barriere, der forhindrer varmt havvand i at nå Antarktis og dermed bremser afsmeltningen af isen.

Forskerne håber, at fremtidige studier kan give endnu mere præcis viden om, hvordan menneskeskabte klimaforandringer påvirker denne kritiske havstrøm og dermed hele planetens klimasystem.