Basketballlegenden Jason Collins døde tirsdag 47 år gammel i sit hjem. Han blev ramt af en aggressiv form for hjernekræft, glioblastom, i stadium 4 – en diagnose, der kom for tidligt.

Collins var ikke blot en solid spiller i NBA gennem 13 år, men også en pioner for LGBTQ+-atleter. I 2013 blev han den første aktive spiller i en af de fire store amerikanske sportsgrene til at offentligt erklære sig som homoseksuel. Selvom det skete i slutningen af hans karriere, blev han en inspirationskilde for andre ved at fortsætte med at spille basketball på holdet, mens han levede åbent som homoseksuel.

Inside The NBA hyldede programmet Collins onsdag aften. Kenny Smith roste hans bidrag til sporten, men det var Charles Barkleys kommentarer, der ramte hårdest. Barkley anerkendte Collins’ mod, men kritiserede samtidig det homofobiske samfund, som stadig præger sporten og samfundet.

"Vi lever i et homofobisk samfund. Enhver, der tror, at vi ikke har en masse homoseksuelle spillere i alle sportsgrene, er bare dumme. Der er så meget fjendtlighed over for det homoseksuelle samfund, og det er det virkelig triste."

Barkley fortsatte med at påpege, at mange homoseksuelle atleter holder sig skjult af frygt for reaktioner:

"Hvis du tror, der ikke er flere homoseksuelle spillere i NFL, MLB eller NBA, så er du dum. Det er ingen hemmelighed, at der er mange, der ikke tør stå frem."

Collins blev draftet som nr. 18 i 2001 og spillede for seks NBA-hold. Hans største succes kom hos New Jersey Nets, hvor han var en vigtig del af et stjernespækket hold med Jason Kidd, Vince Carter og Richard Jefferson. Selvom han ikke var en superstjerne med store statistikker, var han en værdsat spiller på grund af sin basketball-IQ og defensive evner. Hans tilstedeværelse gjorde ethvert hold bedre.

Barkley tog også fat på homofobien inden for den sorte befolkning og opfordrede unge, der kæmper med deres seksualitet, til at leve autentisk:

"Gør, hvad du vil. Det er ikke andres forretning. At han stod frem, var fantastisk. Jeg var stolt af ham, og da jeg hørte nyheden i går, var det bare sørgeligt."

Collins’ arv lever videre som et symbol på mod og åbenhed. Hans død minder os om, hvor langt vi stadig har at gå for fuld accept i sporten og samfundet.