David Lowery: To år med optagelser og ét års redigering førte til ‘Mother Mary’

Instruktøren David Lowery stod over for en lang og udfordrende proces med sin nye film ‘Mother Mary’, der nu er i biografen med Anne Hathaway og Michaela Coel i hovedrollerne. Optagelserne begyndte for over to år siden, men det viste sig at være blot begyndelsen på en omfattende redigeringsproces.

Sidst vi talte med Lowery, var i efteråret 2024. Dengang havde han netop afsluttet optagelserne til filmen, men havde endnu ikke fundet den endelige form. “Det var en mærkelig og svær film at definere,” fortalte han. “Men i december 2024 følte jeg, at jeg havde fundet en struktur, der gav mening. Jeg troede, vi var færdige.”

Da han i januar 2025 viste filmen til et udvalg af mennesker, blev han dog mødt med reaktioner, der viste, at filmen endnu ikke havde den klarhed, han stræbte efter. Det førte til endnu et år med intensiv redigering – ikke for at ændre historiens kerne, men for at finpudse detaljerne.

Som på mange af sine tidligere film, fungerede Lowery også her som sin egen klipper. “Det handlede om at arbejde med de små detaljer, udtrække dem og få dem til at belyse, hvad vi egentlig var ude efter,” forklarede han. “Det tog lang tid, fordi meget af det, vi ville udtrykke, var svært at sætte ord på. Filmen er fyldt med sprog og ord, men vi kunne aldrig rigtig finde de rette ord til at beskrive det, vi ville formidle. Det var en følelse. En stemning. Og det krævede mange forsøg og fejl at opnå.”

Et af de centrale elementer i redigeringsprocessen var musikken. Lowery og hans team eksperimenterede med forskellige tilgange til at integrere sangene – skrevet af blandt andre Charli XCX, Jack Antonoff og FKA Twigs. En version af filmen havde eksempelvis en koncertscene midtvejs, mens en anden version placerede alle sange i begyndelsen for at introducere publikum til filmens univers. Endnu en version indeholdt kun korte glimt af musikken uden fulde optrædener.

Målet var at skabe “et kammerstykke for to hovedpersoner, der lejlighedsvis udviklede sig til fuldskala popkoncerter,” som Lowery udtrykte det. “Det var en konstant afvejning mellem at holde fast i filmens kerne og samtidig give plads til de musikalske øjeblikke, der kunne forstærke historien.”