Højesteret underminerer Voting Rights Act: Dødsstød til borgerrettighedsloven

USA’s Højesteret afsatte onsdag med seks stemmer mod tre de sidste beskyttelser i Voting Rights Act, landets mest betydningsfulde borgerrettighedslov. Domstolens flertal, udelukkende bestående af dommere udpeget af republikanere, indskrænker nu Section 2 af loven til det punkt, hvor det næsten er umuligt at bevise, at racebaseret udvælgelse af valgkredse krænker farvede vælgeres rettigheder.

I sagen Louisiana v. Callais slog Højesteret fast, at Louisiana ikke var forpligtet til at oprette en ekstra valgkreds med overvægt af sorte borgere. Dermed erklærede domstolen delstatslovgivningen SB8 for en ulovlig racebaseret grænseændring. Dommer Samuel Alito skrev i sin begrundelse: »Fordi Voting Rights Act ikke krævede Louisiana at oprette en yderligere majoritets-minoritets-kreds, fandt retten ingen tungtvejende grund til at tillade statens brug af race som faktor. Kortet er derfor en ulovlig racebaseret grænseændring.«

Alitos afgørelse overstyrer reautoriseringen af Voting Rights Act fra 1982. Nu kræves der bevis for bevidst racebaseret diskrimination for at påvise, at valgkredse diskriminerer farvede vælgere – en bevisbyrde, der er næsten umulig at opfylde. Dommeren indførte desuden nye tests, der yderligere vanskeliggør oprettelsen af majoritets-minoritets-kredse.

Michael McDonald, politisk videnskabsmand ved University of Florida, udtalte: »Et hurtigt kig på Callais-dommen viser, at flertallet mener, at hvis en racemæssig gruppe stemmer konsekvent på et parti, er det acceptabelt at nægte dem repræsentation, fordi det blot er en partipolitisk grænseændring.«

Dommer Elena Kagan var stærkt uenig og skrev i sin dissens: »Jeg dissenterer, fordi retten svigter sin pligt til at implementere den store lov, som Kongressen vedtog. Jeg dissenterer, fordi domstolens afgørelse vil rulle borgerrettighederne tilbage for den ret til racial ligestilling i valgmuligheder, som Kongressen fastslog.«

Kagan fortsatte: »Ifølge flertallets nye fortolkning af Section 2 kan en stat systematisk fortynde minoriteters stemmevægt uden juridiske konsekvenser. Flertallet præsenterer ikke afgørelsen som en radikal ændring, men som en teknisk justering. I virkeligheden udhuler disse ’justeringer’ loven.«

Afgørelsen rammer især sorte samfund og de demokratiske kandidater, som de typisk støtter. Selvom dommen kommer for sent til at påvirke 2026-midtvejsvalgene i de fleste sydstater – hvor kandidatfrister allerede er passeret, og primærvalg er afholdt – kan den stadig flytte to til fire pladser til republikanerne. Watchdog-gruppen Issue One vurderer, at effekten vil være størst i Florida og nabostaterne.

På længere sigt vil dommen imidlertid turbocharge republikanernes grænseændringer i fremtidige valgkredsinddelinger.