Et tidligere utænkeligt scenarie bliver pludselig virkelighed
For blot få år siden blev en fuldstændig lukning af Hormuzstrædet – verdens vigtigste energiknudepunkt – betragtet som en umulighed. Eksperter afviste det som en alarmistisk fantasi, for uanset om det var sandsynligt eller ej, ville konsekvenserne være for store at håndtere.
Men nutidens geopolitiske realiteter har gjort det umulige til en reel trussel. En lukning af strædet ville ramme verdens olie- og gasforsyning med katastrofale følger, og eksperterne står nu uden en klar strategi for, hvordan man håndterer krisen.
Eksperterne afviste scenariet – indtil det blev aktuelt
Så sent som i 2007 og 2022 gennemførte energieksperter omfattende øvelser for at vurdere potentielle oliekriser. Begge gange blev en total lukning af Hormuzstrædet overvejet – men forkastet som for usandsynligt eller for omfattende til at indgå i planlægningen.
"Forslaget blev latterliggjort. Det blev anset for ikke troværdigt og som alarmisme," siger Sam Ori, der deltog i 2007-øvelsen hos organisationen Securing America’s Energy Future.
Forklaringen ligger i det såkaldte "dismal theorem", en teori udviklet af den afdøde økonom Martin Weitzman. Teorien beskriver, hvordan ekstreme, lavsandsynlige scenarier kan overvælde traditionel risikoanalyse og falde uden for almindelig planlægning – præcis som tilfældet med Hormuzstrædet.
Hormuzstrædet: Verdens mest kritiske energiarterie
Strædet, der forbinder Den Persiske Golf med Det Arabiske Hav, er livsvigtigt for den globale energiforsyning. Gennem det transporteres omkring 20 procent af verdens olie og en stor del af den flydende naturgas (LNG).
Patrick Pouyanné, administrerende direktør for TotalEnergies, har i de seneste uger studeret strædet med fornyet opmærksomhed:
"Jeg har aldrig studeret et havområde så præcist som Hormuzstrædet de seneste uger. Det er en del af havet, hvor alle kan sejle. Da det ikke er en kanal som Suez eller Panama, har vi sandsynligvis undervurderet risikoen for en lukning."
Historiske øvelser viste ingen klar løsning
I 2007 brugte eksperterne et år på at analysere konsekvenserne af en mindre oliekrise – og det førte allerede til en prisstigning på olie til 165 dollars pr. tønde. I dag, blot to måneder inde i den aktuelle krise, ligger prisen på omkring 100 dollars, og markedet reagerer endnu ikke med panik.
Men Sam Ori, nu direktør for University of Chicago’s Institute for Climate and Sustainable Growth, advarer:
"Hvis dette fortsætter i tre måneder til, vil opfattelsen ændre sig radikalt."
Siden Ori udtalte sig, er olieprisen allerede steget til 126 dollars pr. tønde.
Også i 2022 undlod en international arbejdsgruppe under International Energy Agency (IEA) at medtage en total lukning af Hormuzstrædet i deres kriseplanlægning. Landon Derentz, der deltog i arbejdsgruppen, forklarer:
- For det første: Det havde aldrig sket før.
- For det andet: Konsekvenserne ville være for omfattende at håndtere.
Nu, hvor scenariet er blevet til virkelighed, står verden over for en ukendt krise – uden en klar spillebog for, hvordan man tackler den.
Hvad betyder en lukning af Hormuzstrædet for Danmark og Europa?
Danmark og resten af Europa er stærkt afhængige af stabil olie- og gasforsyning. En langvarig lukning af Hormuzstrædet ville føre til højere energipriser, forsyningsusikkerhed og potentielt økonomisk ustabilitet.
Eksperter peger på, at Europa måske må ty til alternative forsyningsruter eller øge lagrene for at modstå chokket. Men ingen ved endnu, hvor længe krisen vil vare – eller hvor alvorlige konsekvenserne bliver.