Amerikanerne ryger næsten ikke længere. I 1965 røg 42 % af de voksne amerikanere regelmæssigt. I dag er tallet faldet til blot 9,9 %, viser de seneste tal fra National Health Interview Survey. Det er første gang i undersøgelsens historie, at andelen er under 10 %. Rygning er med andre ord blevet en sjældenhed i USA.

Dette markante fald er ikke sket ved et tilfælde. Det er resultatet af seks årtier med målrettet indsats, hvor videnskab, lovgivning, retssystemet og folkelig opbakning har arbejdet sammen mod en af verdens mest magtfulde industrier: tobaksbranchen. Kampen har været hård, og modstanden massiv, men resultatet er en af de største sundhedsmæssige bedrifter i moderne tid.

En verden fyldt med røg

For at forstå, hvor stor en bedrift dette er, skal man forestille sig den amerikanske befolkning i midten af det 20. århundrede. I 1964 røg amerikanerne i gennemsnit mere end 4.000 cigaretter om året – det svarer til mere end en halv pakke om dagen. Halvdelen af alle læger røg selv, og tobaksindustrien brugte milliarder på markedsføring og lobbyisme for at modarbejde reguleringer. Samtidig blev videnskabelig dokumentation for rygningens skadelige virkninger systematisk undertrykt.

Prisen for denne massive rygning var enorm. Siden 1964 er mere end 20 millioner amerikanere døde af følgesygdomme relateret til rygning. I dag dør omkring 480.000 amerikanere årligt på grund af rygning, hvilket svarer til omkring en femtedel af alle dødsfald. Globalt har tobak i det 20. århundrede kostet omkring 100 millioner mennesker livet – flere end antallet af døde i Anden Verdenskrig. Tobak er med stor margin den største årsag til forebyggelige dødsfald i den moderne verden.

Et vendepunkt i 1964

Alt dette begyndte at ændre sig den 11. januar 1964. Den amerikanske surgeon general, Luther Terry, indkaldte til en pressekonference på Udenrigsministeriet for at offentliggøre resultaterne af en omfattende videnskabelig gennemgang. Efter at have gransket mere end 7.000 videnskabelige studier konkluderede Terry og hans ekspertpanel, at rygning var årsag til lungekræft og andre alvorlige sygdomme. Dette var det første officielle videnskabelige bevis på rygningens skadelige virkninger, og det blev starten på en langvarig kampagne for at reducere rygning i USA.

Beslutningen om at offentliggøre rapporten var kontroversiel. Tobaksindustrien forsøgte at modarbejde den, og mange frygtede økonomiske konsekvenser. Alligevel stod Terry fast. Hans rapport blev starten på en række afgørende tiltag, herunder advarselsmærker på cigarettasker, forbud mod tv-reklamer for cigaretter og senere fuldstændige rygeforbud på offentlige steder.

Fra Joe Camel til rygefrie fly

I takt med at videnskaben blev tydeligere, blev der også iværksat flere tiltag for at begrænse rygningens udbredelse. Tobaksreklamer, der tidligere var almindelige på tv og i blade, blev forbudt. Karakterer som Joe Camel, som blev kritiseret for at målrette børn, blev trukket tilbage. Flyene, som tidligere havde askebægre i armlænene, blev rygefrie, og restauranter indførte ryge- og ikke-rygeområder – ofte adskilt af blot en tynd skillevæg.

I 1997, da artikelforfatteren selv gik ud af high school, røg stadig mere end en tredjedel af amerikanske high school-elever. I dag er tallet faldet til under 5 %. Denne udvikling viser, hvordan langsigtede indsatser kan føre til varige forandringer, selv når modstanden er stor.

Hvad kan vi lære af dette?

Historien om rygningens nedgang i USA er ikke blot en fortælling om sundhedsfremme. Det er også en påmindelse om, at store samfundsmæssige forandringer er mulige, når videnskab, politik og folkelig opbakning går hånd i hånd. Det kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed – men resultaterne kan være livsændrende.

Selvom rygning stadig er en af de største sundhedstrusler i verden, viser USA’s eksempel, at det er muligt at vende en farlig trend. Det kræver dog fortsat indsats fra myndigheder, sundhedssektoren og samfundet som helhed.

"Hvis du leder efter bevis for, at storstilet, langsigtet fremskridt er muligt – selv når oddsene synes umulige – er der få bedre eksempler end historien om rygning."

Kilde: Vox