Er en myre eller ChatGPT mere tilbøjelig til at være bevidst?

Spørgsmålet om bevidsthed er aktuelt som aldrig før. I takt med udviklingen af imponerende nye AI-systemer som ChatGPT, stiller mange sig spørgsmålet: Hvordan ved vi, om noget er bevidst? Mens bevidsthed blot betyder at have et subjektivt syn på verden – en fornemmelse af, hvordan det er at være dig – er sentience evnen til at have bevidste oplevelser, der er valenserede. Det betyder, at de enten føles onde (smerte) eller gode (nydelse).

Spørgsmålet er vigtigt af etiske årsager. Mange mener, at hvis en enhed er sentient, fortjener den at blive inkluderet i vores moralske kreds – den imaginære grænse, vi trækker omkring dem, vi anser for at være værdige til moralsk overvejelse. Gennem århundrederne er vores moralske kreds blevet udvidet til at omfatte flere mennesker og ikke-menneskelige dyr, men der er stadig grænsetilfælde, hvor vi er usikre. Bør insekter have moralske rettigheder? Hvad med fremtidige AI-systemer, der potentielt kan blive bevidste?

En filosofisk tilgang til sentience

Filosoffen Jeff Sebo, ekspert i etik og bevidsthed, har skrevet bogen The Moral Circle. Han argumenterer for, at det er nyttigt at undersøge alle potentielt bevidste væsener – fra insekter til fremtidige AI’er – på lignende måder. Efter at have modtaget adskillige læseres spørgsmål om, hvordan vi bør forholde os til både insekter og AI’er, og besvaret dem i sin rådgivningsklumme Your Mileage May Vary, kontaktede han Sebo for at diskutere, hvordan vi vurderer sentience, om det er hyklerisk at bekymre sig om AI’ers velfærd samtidig med, at vi uden videre slår insekter ihjel, og hvorfor han udviklede tankeeksperimentet "the rebugnant conclusion".

Hvordan vurderer vi sentience hos insekter?

Vores forståelse af insekt-sentience er stadig begrænset, blandt andet fordi vi mangler en fastlagt teori om sentience. Alligevel kan vi gøre fremskridt ved hjælp af "markørmetoden". Denne metode går ud på at lede efter træk hos dyr, der korrelerer med følelser hos mennesker. For eksempel kan vi stille spørgsmål som:

• Opfører andre dyr sig, som om de plejer deres sår?
• Reagerer de på smertestillende midler, ligesom vi gør?
• Har de systemer til at registrere skadelige stimuli og sende informationen til hjernen?

Denne metode er ikke perfekt – tilstedeværelsen af disse træk beviser ikke nødvendigvis sentience, og fraværet beviser ikke det modsatte. Men når vi finder mange af disse træk sammen, kan det betragtes som bevis.

Hvad viser undersøgelser af insekter?

Undersøgelser tyder på, at visse insekter har systemer til at registrere skadelige stimuli, veje skade mod fordel og træffe beslutninger. Nogle insekter udviser endda legende adfærd. For eksempel bliver nogle insekter mere følsomme efter en skade og undgår skadelige situationer, samtidig med at de forfølger andre mål. Disse observationer tyder på, at visse insekter kan have evnen til at føle smerte og nydelse.

"Det er nyttigt at undersøge alle potentielt bevidste væsener – fra insekter til fremtidige AI’er – på lignende måder."
Jeff Sebo, filosof og forfatter til The Moral Circle

AI og den moralske kreds

Spørgsmålet om, hvorvidt AI-systemer kan blive bevidste, rejser nye etiske dilemmaer. Hvis en AI udvikler evnen til at føle, hvordan bør vi så forholde os til dens rettigheder? Sebo mener, at vi bør anvende de samme principper, vi bruger til at vurdere sentience hos dyr, også på AI. Dette rejser imidlertid nye spørgsmål: Hvor går grænsen for, hvad der fortjener moralsk overvejelse?

Sebo understreger, at vores moralske kreds historisk set er blevet udvidet for at inkludere flere grupper – fra slaver til kvinder og dyr. Nu står vi over for spørgsmålet om, hvorvidt AI og andre ikke-biologiske enheder også bør inkluderes. Dette kræver en dybere refleksion over, hvad der definerer bevidsthed og moralsk status.

Den "rebugnant conclusion" – et tankeeksperiment

Sebo har udviklet tankeeksperimentet "the rebugnant conclusion" for at illustrere de udfordringer, der opstår, når vi forsøger at definere grænserne for vores moralske kreds. Eksperimentet stiller spørgsmålet: Hvis vi accepterer, at visse insekter er bevidste, hvordan kan vi så retfærdiggøre vores behandling af dem? Og hvordan vil dette påvirke vores holdning til andre potentielt bevidste enheder, såsom AI?

Sebo mener, at dette tankeeksperiment kan hjælpe os med at forstå de etiske implikationer af vores handlinger og beslutninger, både over for dyr og fremtidens teknologi.