Når menneskeheden vækker afsky: Hvad gør du, når du hader din egen art?

Et spørgsmål om eksistentiel afsky

Kolonnen Your Mileage May Vary tilbyder et unikt rammeværk til at tackle moralske dilemmaer ud fra værdimangfoldighed – idéen om, at vi alle bærer flere lige gyldige, men ofte modstridende, værdier. Denne uge bringer vi et spørgsmål fra en læser, der føler sig fanget i en eksistentiel krise:

Vi påstår at elske den naturlige verden, men hver eneste stor bedrift, hver eneste fortælling og hver eneste kop kaffe har kun tjent os selv. Når menneskehedens eksistens koster alt andet, når hykleriet er åbenlyst, og vi alle ved det… Hvordan kan jeg så se nogen i øjnene eller føle mig godt tilpas med at deltage i en verden, hvor enhver menneskelig handling sker på naturens bekostning? Jeg har mistet lysten. Jeg ved, det lyder barnligt, men tallene taler deres tydelige sprog. Er vi som art ikke bare i færd med at skabe den perfekte forbruger – på bekostning af alt andet? Vi er afhængige af 'selvet', og ærligt talt er jeg afskyelig over at være menneske.

Bag afskyen ligger sorg og frygt

Følelser som afsky, vrede og foragt er ofte dækker over mere sårbare følelser: skuffelse, sorg og frygt for fremtiden. Det er svært at forholde sig til dem, fordi de gør os sårbare. Derfor vælger mange at springe direkte til had – det giver en følelse af moralsk overlegenhed. At dømme sin egen art er ikke sjovt, men det skaber i det mindste en følelse af at stå på et højere moralsk niveau.

Historien viser, at mennesker gennem tiderne har følt sig så forarget over sig selv, at de har projiceret afskyen ud på guder. Allerede i det 17. århundrede f.Kr. forestillede man sig, at guderne fandt mennesket så forhadt, at en stor syndflod var nødvendig for at udslette os. Kun få var værdige nok til at reddes – som Noas familie i den bibelske fortælling.

Anti-humanisme blomstrer i krisesituationer

Anti-humanismen har gennem historien dukket op igen og igen, især i forbindelse med store katastrofer:

• Den sorte død (1300-tallet) – Europa blev ramt af pest og religiøs desperation.
• De europæiske religionskrige (1600-tallet) – vold og religiøs intolerance skabte en følelse af menneskehedens fiasko.
• Den atomare tidsalder (1900-tallet) – frygten for menneskets evne til selvudryddelse.

I dag, hvor klimakrisen er menneskeskabt, oplever vi endnu en opblomstring af anti-humanisme. En lille, men højlydt gruppe miljøaktivister ønsker endda menneskehedens undergang, fordi de mener, at vores art er den største trussel mod planeten. Der findes endda en frivillig udryddelsesbevægelse, der opfordrer til, at vi stopper med at reproducere os for at undgå yderligere skade.

Hvad kan du gøre, når du hader at være menneske?

Følelsen af afsky kan være en reaktion på en dybere erkendelse af, hvor ødelæggende vi er. Men i stedet for at lade hadet styre, kan du prøve at forholde dig til de underliggende følelser:

• Acceptér din sorg – over tabet af naturen og de skader, vi har forvoldt.
• Find mening i handling – i stedet for at give op, kan du bidrage til forandring gennem aktivisme, bæredygtigt forbrug eller undervisning.
• Søg fællesskab – tal med andre, der deler dine bekymringer, og find styrke i at handle sammen.

At hade sin egen art er ikke en løsning – det er en følelse, der kan drive os til at gøre det modsatte: at tage ansvar og forsøge at reparere det, vi har ødelagt.

Har du et moralsk dilemma?

Send dit spørgsmål anonymt til Your Mileage May Vary og få et perspektiv på dine værdikonflikter. Udfyld formularen her. Nyhedsbrevslæsere får svar først og får prioritet i fremtidige artikler. Tilmeld dig her.