Når lovgivere forsøger at løse samfundsmæssige problemer med nye regler, kan de utilsigtede konsekvenser undertiden blive større end gevinsten. Men det er ikke kun vedtagne love, der kan skabe problemer – også forslag, der aldrig bliver til lov, kan få store økonomiske og samfundsmæssige følger.
Et aktuelt eksempel er Senatet i USA’s boligforslag, som netop nu er under behandling. Forslaget har til formål at gøre det lettere og billigere for almindelige amerikanere at købe bolig ved at øge udbuddet af nye hjem. Målet er velment, da reguleringer, sagsanlæg og prisloft har skabt en alvorlig boligmangel, der har gjort ejerskab utilgængeligt for mange.
Forslaget indeholder flere tiltag for at reducere tid og omkostninger ved boligbyggeri. En version af det blev vedtaget i Senatet i marts med stor opbakning. Selvom loven endnu ikke er endelig, og indholdet kan ændre sig, har den allerede fået udviklere til at stoppe igangværende byggeprojekter.
Årsagen er en bestemmelse i forslaget, der kræver, at udviklere skal sælge nybyggede lejeboliger inden for syv år. Formålet er at forhindre, at store investorer ejer for stor en del af boligmassen, så almindelige boligkøbere får bedre chancer. Men allerede truslen om denne regel er nok til at få investorer og långivere til at trække sig tilbage.
»Udviklere siger, at investorer ikke vil sætte penge i nye lejeboliger, som de kun kan eje i få år, før de bliver tvunget til at sælge dem igen,« skriver The Wall Street Journal. »Selvom lovforslaget endnu ikke er blevet lov, flygter investorer og långivere allerede fra risikoen ved det.«
Ifølge avisen er mindst 3,4 milliarder dollar i finansiering til disse projekter allerede blevet sat på pause. Det betyder, at et lovforslag, der skulle øge boligudbuddet, allerede nu blokerer for planlagte udvidelser, inden det overhovedet er blevet til lov.
Formueskat i Californien driver rigmænd på flugt
Et andet eksempel på utilsigtede konsekvenser fra ikke-vedtagne love kommer fra Californien, hvor vælgerne muligvis skal stemme om et forslag om en engangs formueskat. Forslaget, som er støttet af fagforeninger, indebærer en tilbagevirkende beskatning af milliardærer baseret på deres formue.
Kritikere advarer om, at hvis skatten bliver indført, kan nogle grundlæggere blive tvunget til at forlade deres virksomheder. De ville skulle sælge aktier for at betale en skat på formue, der eksisterer på papiret. Skatten er blevet præsenteret som en måde at styrke de offentlige finanser på for at finansiere velfærdsprogrammer. Men selv statens eget lovgivningsanalysenævn har advaret om, at skatten sandsynligvis vil føre til lavere skatteindtægter på længere sigt.
Desuden har nogle af statens rigeste borgere allerede forladt Californien. En opgørelse viser, at mindst et dusin milliardærer, der tilsammen ejer 1,07 billioner dollar, er flyttet ud af staten – og ikke alle har gjort det af økonomiske årsager.
Disse eksempler illustrerer, hvordan forslag, der aldrig bliver til lov, kan have store økonomiske konsekvenser allerede inden vedtagelse. Når lovgivere og investorer frygter fremtidige regler, kan det føre til, at projekter stoppes, kapital trækkes tilbage og økonomisk aktivitet hæmmes – alt sammen med det modsatte resultat af det oprindelige formål.