Færre amerikanere søger sig til præsteyrket – hvad betyder det for lokalsamfundene?

Antallet af amerikanere, der ønsker at blive præster, er faldet markant de seneste år. Det skaber et stigende ledelsesvakuum i en af landets ældste civilsamfundsinstitutioner – kirken. Færre præster betyder ikke blot færre religiøse ledere, men også tabet af en central lokal aktør, der traditionelt har spillet en nøglerolle i samfundets sociale og økonomiske struktur.

Hvorfor falder interessen for præsteyrket?

Rollen som præst bliver i stigende grad forbundet med lavere løn, højere risiko og mindre tillid fra samfundet. Dette kombineret med en generel mistillid til religiøse institutioner har ført til, at færre unge ser præsteyrket som en attraktiv karrierevej. Ifølge Association of Theological Schools (ATS) faldt antallet af studerende på Master of Divinity-programmer på amerikanske teologiske skoler med 14 % fra 2020 til 2024.

Også katolske seminarier har oplevet et betydeligt fald i tilmeldinger. Center for Applied Research in the Apostolate ved Georgetown University rapporterer, at optagelserne på kandidat- og bacheloruddannelser i 2024-2025 var markant lavere end tidligere år. For sorte protestanter faldt tilmeldingerne til Master of Divinity- og professionsuddannelser med hele 31 % fra 2000 til 2020.

Kirkerne kæmper for at fylde præstetomrummet

Mange kirker kæmper nu med at finde præster, efterhånden som ældre præster går på pension, menighederne skrumper, og stress og udbrændthed blandt de nuværende præster stiger. En undersøgelse fra Hartford Institute, rapporteret af Associated Press, viste, at over 40 % af de adspurgte præster i efteråret 2023 havde overvejet at forlade deres stilling siden 2020.

Samtidig lukkede 15.000 kirker i USA sidste år, og antallet af amerikanere, der definerer sig som religiøst uforbundne, er steget til 29 % – det højeste niveau nogensinde.

Landdistrikterne rammes hårdest

Landkirkerne er særligt sårbare, da mange allerede deles om præster, benytter deltidskræfter eller har en præst, der dækker flere menigheder. Når sådanne kirker lukker, mister lokalområderne ikke blot et religiøst samlingspunkt, men også vigtige sociale funktioner som fødevarehjælp, børnepasning, katastrofehjælp og pleje af ældre.

Den sorte kirke i knibe

Brookings Institution påpeger, at sorte kirker i årtier har fungeret som en kritisk sundheds- og socialinfrastruktur i områder, der traditionelt har været underbetjent af det offentlige system. Katolske menigheder i fattige og minoritetsområder oplever også en uforholdsmæssig stor lukning af kirker, viser forskning.

Et aktuelt eksempel er Diocesen i Oakland, der for nylig meddelte, at 13 kirker i regionen vil blive lukket på grund af økonomiske problemer og faldende medlemstal. Samtidig erkender bispedømmet, at det har svært ved at rekruttere nye præster og oplever et "aldrig tidligere set lavt antal præster tilknyttet vores 80 menigheder".

Hvad siger eksperterne?

Eileen Campbell-Reed, forfatter til bogen "Pastoral Imagination: Bringing the Practice of Ministry to Life" og forskningsprofessor ved Vanderbilt Divinity School, forklarer faldet med, at pandemiens belastning oven på en længerevarende nedgang har presset mange præster ud af embedet og afskrækket nye fra at søge ind. Derudover har den politiske polarisering gjort det vanskeligere at lede en menighed, der spænder fra konservative til liberale medlemmer.

"Det bliver stadig sværere at være præst for en 'lilla menighed'", siger hun.

Selvom pentekostalismen er en af de få kristne retninger, der fortsat vokser i USA, er det ikke ensbetydende med, at ledelsesrækken er sund. Assemblies of God, den største pentekostale organisation i USA, rapporterede i sin seneste opgørelse en vækst i medlemstal (+2,5 %) og tilstedeværelse (+6,2 %). Alligevel er billedet blandet: nogle grupper oplever vækst, mens andre lider under mangel på lederskab og stigende pres.

Kvinder i præsteyrket – en lysende undtagelse?

Et positivt lyspunkt er den stigende andel af kvindelige præster. Campbell-Reed og Good Faith Media har påvist, at der i dag er 96.000 kvindelige præster i USA – svarende til 23,7 % af alle præster. Dette er det højeste antal nogensinde. Tidligere forskning fra Campbell-Reed viste, at kvinder udgjorde blot 2,3 % af alle amerikanske præster i 1960.

Alligevel er det uklart, om denne udvikling alene kan kompensere for det samlede fald i antallet af præster på landsplan.