Fødevarekrise truer: FAO advarer om global katastrofe ved Hormuz-lukning

FN: Lukning af Hormuzstrædet kan udløse fødevarekrise

FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) har udsendt en alvorlig advarsel om, at en længerevarende lukning af Hormuzstrædet kan føre til en global fødevarekatastrofe. Ifølge Al Jazeera er mellem 20 og 45 procent af verdens vigtigste landbrugs- og fødevareressourcer afhængige af denne strategiske søvej.

FAO peger især på fattige lande som de mest sårbare. Forsinkelser i adgangen til gødning vil hurtigt resultere i lavere fødevareproduktion, hvilket kan forværre eksisterende fødevaremangel. Organisationen opfordrer derfor lande til at undgå at begrænse eksporten af energi og gødning, da tidligere restriktioner har ført til prisstigninger på fødevarer.

FAO’s cheføkonom, Dr. Maximo Torero, advarer om en "perfekt storm", hvis verden samtidig rammes af en stærk El Niño. I en officiel udtalelse understreger han, at biobrændstofkrav kan forværre situationen ved at konkurrere med fødevareproduktionen om ressourcer.

Lande reagerer på truslen

• Sri Lanka: Landet, der allerede slås med gamle gældsbyrder inden for gødning, har lovet at yde subsidier til landmændene for at sikre fortsat produktion.
• Indien: Frygten for gødningsmangel er stor, og myndighederne overvejer nødforanstaltninger for at sikre forsyningen.
• Australien: Med 60 procent af sin urea-produktion afhængig af Persiske Golf, kan krigen føre til en genopblomstring af lokal gødningsproduktion, ifølge ABC News.
• Kina: Landet strammer kontrollen med gødningseksporten for at beskytte sit eget marked, rapporterer Reuters.

Ny forskning: BECCS mindre effektivt end antaget

En ny undersøgelse, offentliggjort i Nature Climate Change, konkluderer, at bioenergi med CO2-fangst og -lagring (BECCS) sandsynligvis ikke vil generere negative CO2-udledninger inden for de næste 150 år. Faktisk kan teknologien i årtier fremover føre til højere udledninger end naturgas uden CO2-fangst og samtidig øge elpriserne med op til 3,5 gange.

Undersøgelsen, som The Guardian har dækket, rejser tvivl om regeringers planer om at subsidiere CO2-fangst i forbindelse med træfyrede kraftværker, herunder det britiske Drax-værk. Forskerne bag studiet understreger, at resultaterne er følsomme over for de anvendte antagelser, og at analysen primært fokuserer på BECCS baseret på eksisterende skove, hvilket kan føre til højere udledninger end forventet.

Prof. Joana Portugal Pereira, assisterende professor ved Federal University of Rio de Janeiro, påpeger: "Studiet er klart formuleret, og modelleringen er transparent. Alligevel er resultaterne meget følsomme over for de anvendte antagelser, og der bør udvises forsigtighed ved fortolkningen."

Dr. Isabela Butnar, lektor i miljøpolitik ved University College London, tilføjer: "Metodologien er solid, men konklusionen er klar: Skovbaseret BECCS til elproduktion er ikke en løsning."

Hvad betyder dette for fremtidens energipolitik?

Forskningen rejser kritiske spørgsmål om effektiviteten af BECCS som en klimateknologi. Mens nogle lande, herunder Storbritannien, har investeret tungt i teknologien som en del af deres klimastrategi, viser de nye fund, at der kan være behov for en revurdering af disse tiltag. Kritikere peger på, at subsidier til BECCS kan være en dårlig investering, der både er dyr og ineffektiv i forhold til at reducere CO2-udledninger.

Eksperter opfordrer til mere forskning og forsigtighed, inden der investeres yderligere i teknologien, især når alternative løsninger som vedvarende energi og energieffektivitet kan vise sig at være mere omkostningseffektive og miljøvenlige.