Energiministeriet har et problem, som de færreste ville ønske sig: Det har for mange penge og for få medarbejdere til at bruge dem.
Ifølge en rapport fra EFI Foundation, en nonprofitorganisation, der analyserer energifremskridt, blev der i regnskabsåret 2025 kun udbetalt 2 % af ministeriets samlede budget. Til sammenligning blev 38 % af midlerne brugt året før.
Årsagen til den lave udbetaling er ikke kun politisk uro i Washington. En stor del skyldes, at én ud af fem medarbejdere har forladt Energiministeriet som følge af en effektiviseringsindsats fra Regeringsministeriets effektivitetsafdeling. Derudover har energiminister Chris Wright gennemført en omrokering af ministeriets kontorer, hvilket har skabt yderligere forvirring.
Med færre medarbejdere og uklare retningslinjer har ministeriet svært ved at nå at bruge sine store summer. Hver ansat er nu ansvarlig for en historisk stor andel af budgettet. I 2017 var det 4,7 millioner kroner pr. fuldtidsansat, men i 2026 forventes tallet at stige til 35,7 millioner kroner pr. medarbejder – en otte-dobling.
Den massive stigning i budget pr. medarbejder skyldes blandt andet de store bevillinger fra Infrastrukturinvesteringer og Joblovgivningen (2021) og Inflationsreduktionsloven (2022). Samlet set fik Energiministeriet adgang til 97 milliarder kroner til klimaindsatsen – den største føderale investering i amerikansk historie.
Men den korte æra med storstilet støtte til vedvarende energi er allerede slut. Da præsident Donald Trump genindtrådte i embedet sidste år, blev hundredvis af projekter stoppet, og 3.000 medarbejdere – svarende til én ud af fem – forlod ministeriet gennem et såkaldt Deferred Resignation Program. Det resulterede i, at 23 milliarder kroner i føderal støtte blev annulleret.
Selvom One Big Beautiful Bill Act fra sidste sommer reducerede nogle af Inflationsreduktionslovens midler og tidligt udløb af skatteincitamenter, blev der kun tilbageført 1,8 milliarder kroner fra Energiministeriets budget. Meget af de oprindelige midler var allerede blevet udbetalt eller var fortsat tilgængelige.
Energiministeriet står dermed i en paradoksal situation: Budgettet er rekordstort, men kapaciteten til at bruge pengene er blevet kraftigt reduceret. Allerede inden den kortvarige ledelse under Elon Musk skar ned på personalet, havde ministeriet problemer med at rekruttere nok medarbejdere til at overholde de stramme tidsfrister for udbetalinger fra Inflationsreduktionsloven. Låneprogramsafdelingen, for eksempel, blev kritiseret for at være for langsom til at uddele sine hundredvis af milliarder i lånebevillinger.