Mark Twains dystre fortælling om hunden Aileen og videnskabens grusomhed

En hunds tragedie og videnskabens pris

I 1903 udgav Mark Twain novellen A Dog’s Tale, en rystende fortælling om hunden Aileen, en blanding af collie og Saint Bernard. Aileen lever sammen med videnskabsmanden Mr. Gray, hans familie og deres to børn. En vinter bryder der brand i børneværelset, og Aileen redder det etårige barn fra flammerne.

Mr. Gray og hans kollegaer hylder hundens indsats, men deres samtale drejer sig hurtigt om et nyt spørgsmål: Er evnen til at se lokaliseret til bestemte områder i hundes hjerne? Da familien tager på ferie, beslutter forskerne at undersøge sagen ved at eksperimentere med Aileens nyfødte hvalp.

Et grusomt eksperiment

Eksperimentet lykkes på den mest forfærdelige måde. Twain skriver:

"Pludselig skreg hvalpen, og de satte ham på gulvet, hvor han vaklede rundt med blodigt hoved. Manden klappede i hænderne og råbte: 'Der har du det – indrøm det! Han er lige så blind som en flagermus!"

De tilstedeværende forskere jubler:

"Det er sandt – du har bevist din teori, og lidende menneskehed skylder dig evig tak."

Twains advarsel mod dyreforsøg

Twains fortælling var en skarp kritik af videnskabelige eksperimenter på dyr. Han frygtede, at forskere ukritisk kunne skade uskyldige dyr for at løse banale videnskabelige spørgsmål. Den britiske organisation National Anti-Vivisection Society, som blev grundlagt i 1875 for at bekæmpe dyreforsøg, genoptrykte novellen i deres kampagner mod laboratorier.

Organisationen valgte med omhu at fokusere på hunde, da disse dyr har været menneskers ledsagere i tusinder af år. Forskning tyder endda på, at hundes ansigtsudtryk er blevet mere sympatiske gennem evolutionen for netop at påvirke mennesker.

Moderne parallel: Politikere og hunde i kongreshøring

Et århundrede senere gentog historien sig i amerikansk politik. I februar sidste år afholdt Udvalget for Oversigt og Regeringsreform en høring med titlen: "Transkønnede laboratorieroter og forgiftede hvalpe: Oversigt over skatteyderfinansieret dyremishandling".

Tre hundehvalpe – Nellie, Oliver og Beasley – sad bag vidnerne under høringen. Den republikanske kongreskvinde Nancy Mace fra South Carolina kritiserede kraftigt brugen af skatteyderpenge til dyreforsøg, især på hunde.

"Hvalpene er en påmindelse om de reelle omkostninger ved dyreforsøg,"

En uventet allieret i dyrebeskyttelsen

Nancy Mace, som tidligere har beskrevet sig selv som "Trump i højhælede", er ikke det første, man tænker på, når man hører om dyrebeskyttelse – et emne ofte forbundet med venstreorienterede grupper som PETA. Alligevel har hun positioneret sig som en stærk kritiker af dyreforsøg, hvilket har forbavset mange.

PETA sendte endda blomster til NIH’s direktør, Jay Bhattacharya, som anerkendelse for hans arbejde mod dyreforsøg. Mace har tidligere sagt, at dyrebeskyttelse forener både den yderste højrefløj og den socialistiske venstrefløj i USA.