En kortfattet meddelelse i et internt brev fra dekanen på MIT Sloan School of Management afslørede en historisk beslutning: Efter 67 år lukker MIT Sloan Management Review (MIT SMR). Tidsskriftet, der gennem årtier har været en af de mest indflydelsesrige platforme for ledelsesforskning, ophører med at udgive trykte udgaver. I stedet vil fremtidens indhold blive tilgængeligt via digitale nyhedsbreve, korte videoer, sociale medier og podcasts.

Beslutningen markerer et strategisk vendepunkt for udbredelsen af ledelsesidéer. Den rammer et allerede skrøbeligt økosystem, hvor forskningsbaseret viden skal nå ud til beslutningstagere i virksomheder. Tidligere var tidsskrifter som MIT SMR afgørende for at formidle idéer fra forskere til praktikere, men den digitale revolution har ændret spillereglerne radikalt.

Fra mangel til overflod af viden

MIT SMR og lignende tidsskrifter fungerede tidligere som en to-sidet markedsplads. De leverede ledelsesidéer til abonnenter og trak samtidig annonceører til. En af de største værdier var adgangen til topforskere og eksklusivt indhold, som kun få medier kunne tilbyde. Men i dag er informationsmanglen blevet erstattet af en overflod. Blogs, forskernes egne hjemmesider og et stigende antal bøger gør det nemt at få adgang til ledelsesviden – og det har gjort abonnementsmodellen forældet.

Da indholdet ikke længere er sjældent, forsvinder betalingsvilligheden. Dette efterlader Harvard Business Review (HBR) som den dominerende aktør i feltet. Med etablerede netværkseffekter tiltrækker HBR både læsere og bidragsydere, hvilket gør det til det naturlige valg for forskere, der ønsker at nå ud til beslutningstagere. Men HBR står også over for udfordringer. Som en nødvendig platform må det ofte afvise værdifulde idéer, og det skal konstant opretholde troværdighed blandt topledere. Uden konkurrerende aktører, der spiller den samme rolle, bliver presset endnu større.

Et stigende vidensgab i erhvervslivet

Eksperter advarer om, at lukningen af MIT SMR vil forværre et allerede stort problem: vidensgabet mellem forskning og praksis. Der findes en stor mængde forskningsbaseret viden om ledelse, som aldrig når ud til virksomhederne. Eksempler inkluderer:

  • Incentivsystemer: Vi ved, hvordan man designer systemer, der ikke ødelægger medarbejderes motivation.
  • Forandringsledelse: De fleste store forandringsinitiativer fejler ikke på grund af strategi, men på grund af dårlig implementering.
  • Mangfoldige teams: Under komplekse forhold præsterer mangfoldige teams bedre – men kun hvis de struktureres korrekt.
  • Kognitive bias: Topledere træffer ofte dårlige beslutninger på grund af ubevidste fordomme, men der findes metoder til at reducere disse fejl.
  • Arbejdsmiljø: Dårlige jobs og arbejdsmiljøer har alvorlige konsekvenser for både medarbejdere og virksomheder.

Denne viden er ikke hemmelig. Den findes i videnskabelige tidsskrifter, arbejdspapirer og undervisningsmaterialer på business schools. Alligevel når den sjældent ud til den travle CFO, der skal træffe beslutninger på tirsdag morgen.

"Ledelsesfeltet har brug for flere platforme, der formidler seriøs forskning til praktikere – ikke færre. Lukningen af MIT SMR efterlader et tomrum, som ingen endnu har fyldt."

Fremover vil ansvaret for at formidle forskningsbaseret ledelsesviden i højere grad ligge hos digitale platforme, sociale medier og individuelle forskere. Men spørgsmålet er, om disse kan opretholde den samme troværdighed og dybde som de traditionelle tidsskrifter.