Den amerikanske gyserfilm American Dollhouse skiller sig ud i en tid, hvor 'elevated horror' dominerer genren. I stedet for at lægge sig op ad den tendens, vender instruktør John Valley tilbage til de klassiske slasher-filmers minimalistiske og direkte tilgang.

"Jeg trækker på en arv af slasher-film, der starter med 'Psycho', 'Peeping Tom' og 'Black Christmas'. Min fascination ligger i, hvor lidt man egentlig skal bruge for at skabe en effektiv slasher-film, samtidig med at den kan rumme moderne temaer," fortæller Valley til Den of Geek.

Valley har bevidst valgt at holde sig til genrekonventionerne, men med et moderne twist. "Vi laver en klassisk 'kød og kartofler'-slasher, men forsøger samtidig at give den nyt liv og relevans," forklarer han.

En familiehistorie med mørke hemmeligheder

American Dollhouse følger Sarah (spillet af Hailley Lauren), en kvinde med et turbulent liv, der vender tilbage til sin barndomshjem i håb om en frisk start. Men hendes tilbagevenden bliver forstyrret af naboen Sandy (Kelsey Pribilski), som insisterer på, at Sarah fortsætter de juletraditioner, som hendes mor startede – uanset om Sarah ønsker det eller ej.

Instruktøren forklarer, at familiens dynamik er central for filmen: "Familien er med til at gøre filmen personlig, fordi vi henter inspiration fra vores eget liv. Vi har alle en familie på den ene eller anden måde, og det spejler sig i hele filmen. Vi deltager alle i det polerede samfund, men samtidig er der denne underliggende paranoia og aggression i luften."

Valley ser en parallel mellem familiens dobbelthed og det moderne samfund: "Familien definerer os, men vi forsøger alle at omskrive vores fortid. Samtidig prøver samfundet at forme os, selvom vi ser alt dette kaos omkring os – løgne, hykleri og vold. Det er det, Sandy repræsenterer for mig. Hun er den perfekte nabo på overfladen, men gemmer på mørke hemmeligheder."

Sandy: En fysisk manifestation af traume

For skuespilleren Kelsey Pribilski har rollen som Sandy været en udfordring og en mulighed for at udforske karakterens dybde. "Den første del af mit arbejde med Sandy var at finde hendes fysiske udtryk, fordi jeg vidste, at det ville være en stor del af karakteren," fortæller Pribilski.

Hun fortsætter: "Jeg ser Sandy som en fysisk manifestation af Sarahs traume. Traumet startede, da Sarah var ung, så Sandy er ung i sin tankegang og følelsesmæssige udvikling. Jeg begyndte derfor at tænke på, hvordan et otteårigt barn ville opføre sig – mere animeret, fordi vi voksne har lært at begrænse vores reaktioner for at være mere sociale acceptable."

Pribilski måtte finde den rette balance mellem at spille Sandy som en ung pige og samtidig give udtryk for hendes mørke sider: "John sagde engang til mig: 'Du er som en grizzlybjørn!' Vi måtte meget omhyggeligt vælge de øjeblikke, hvor Sandy går i 'grizzlybjørn'-mode."