En dokumentar, der undgår det ubehagelige

Netflix’ nye dokumentarserie Hulk Hogan: Real American er blandt de mest sete på streamingtjenesten for øjeblikket. Serien, der består af fire afsnit, lover at udforske den komplicerede og kaotiske natur hos Terry Bollea – bedre kendt som Hulk Hogan – og bruge ham som et eksempel på, at selv helte har fejl. Men ifølge flere anmeldere lever dokumentaren ikke op til sit eget løfte. I stedet ender den som endnu en WWE-godkendt, selektiv fremstilling af historien, der kun kradser let i overfladen af Hogans kontroversielle liv.

Hogan som offer – ikke som synder

Med næsten fem timers kørsel præsenteres en version af Hogan, der konstant fremstiller ham som et offer. Dokumentaren fokuserer på, hvordan han blev påvirket af sin opvækst, presset fra at være en superstjerne og frygten for at blive glemt med alderen. Men den undgår konsekvent at lade Hogan stå til ansvar for sine handlinger. I stedet bliver han tilgivet med svage undskyldninger:

  • Racisme: Han var racist, fordi det var normalt i den tid, han voksede op.
  • Steroider: Alle brugte dem, så han gjorde det også.
  • Ødelagte karrierer: Han ødelagde andre wrestlers karrierer, fordi det var godt for forretningen.
  • Løgne i retten: Han løj kun for at beskytte en ven.
  • Trusler om vold: Da han foreslog at slå sin eks-kone og hendes nye kæreste ihjel, var det kun, fordi han havde drukket en øl og troede, journalisten var hans ven.

Hver gang dokumentaren nærmer sig en ubehagelig sandhed, trækker den sig tilbage og lader Hogan slippe med en flygtig undskyldning. Han får næsten altid det sidste ord, mens andre stemmer sjældent bliver hørt for at modsige ham.

Udeladelser, der maler et skævt billede

Dokumentaren udelader også centrale begivenheder i Hogans liv og karriere for at fremstille ham i det bedst mulige lys. Blandt de mest bemærkelsesværdige mangler er:

  • Hogans rolle i at sladre til Vince McMahon om Jessie Venturas forsøg på at organisere wrestlere i WWE, hvilket førte til undertrykkelse af arbejderrettigheder.
  • Hogans professionalisme og kreative kontrol i WCW, som bidrog til selskabets kollaps.
  • Hogans tid i TNA, som næsten ikke bliver nævnt.
  • Hans andet ægteskab, der varede 11 år, bliver hurtigt overfladisk beskrevet som en periode, hvor han var single fra skilsmissen i 2007 til nyt ægteskab i 2023.
  • Hans ældste datter, Brook Hogan, er slet ikke med i dokumentaren, på trods af at hun offentligt har taget afstand fra sin far.

En dokumentar, der ikke tør stille de svære spørgsmål

Anmeldere påpeger, at Hulk Hogan: Real American ofte kommer tæt på at stille de svære spørgsmål, men trækker sig tilbage, hver gang det bliver for ubehageligt. I stedet for en ærlig gennemgang af Hogans liv og arv, ender dokumentaren som en glatpudset, WWE-venlig fortælling, der undgår at tage afstand fra hans racistiske og skadelige handlinger.

"Dokumentaren giver os en version af Hogan, der konstant bliver undskyldt og aldrig bliver holdt ansvarlig. Den kommer tæt på sandheden, men trækker sig tilbage, hver gang det bliver for ubehageligt," skriver en anmelder.

Hvad dokumentaren burde have gjort

En ærlig dokumentar om Hulk Hogan burde have inkluderet:

  • Flere kritiske stemmer, der modsiger Hogans egne udsagn.
  • En gennemgang af alle de kontroverser, han har været involveret i, uden at undskylde dem.
  • En ærlig diskussion om, hvordan hans handlinger har påvirket ofre og andre wrestlere.
  • En gennemgang af hans karriere i WCW og TNA, ikke kun WWE.

I stedet ender Hulk Hogan: Real American som endnu et eksempel på en dokumentar, der prioriterer underholdning og image over sandhed og ansvarlighed.