Outbound mangler dybde og variation i sit åbne eventyr

Outbound lover en rejse fyldt med frihed, naturoplevelser og personliggørelse af en campervan, men leverer desværre ikke op til forventningerne. Spillets kerneidé er lovende: at udforske åbne landskaber, bygge og tilpasse sin base og eventuelt gøre det sammen med andre spillere. Alligevel føles oplevelsen hurtigt tom og upræcis, når man sammenligner med konkurrerende titler som Pokémon Pokopia og Camper Van: Make It Home.

Uden en egentlig fortælling og med begrænset gameplayvariation bliver Outbounds formål uklart allerede fra starten. Spillerens avatar opgiver et almindeligt byliv for at købe en campervan og begive sig ud på landevejen. Man kan udvide sin van med faciliteter som et drivhus, men det er i praksis det eneste indhold, spillet tilbyder. Der er ingen andre spillere at møde, selvom bygninger som hytter antyder, at der findes andre mennesker. En hund kan tilføjes, men fungerer mere som en kosmetisk tilføjelse end en reel følgesvend.

Opgaverne i spillet er ofte utilfredsstillende. Man reparerer broer, åbner porte eller bygger drivhuse, men følelsen af at have opnået noget væsentligt mangler. I modsætning til spil med stærkere narrativer føles fremskridtene i Outbound overfladiske og gentagne. Crafting kræver ressourcer som metal, træ og bær, men indsamlingen bliver hurtigt trættende, da der ingen genveje eller hurtig rejse findes. Man må altid tage den lange vej rundt, og offroad-kørsel risikerer at skade køretøjet.

De tre tilgængelige køretøjer, herunder Path Maker-vanen, er langsomme, og spillets struktur er ensformig: Man ankommer til et nyt område, finder Signal Towers for at indsamle Cap’n Snap-blåtryk mod flaskelåg, tænder lejrbål og interagerer med cairns. Der er ingen variation i rutinen, og spillets åbne verden føles mere tom end inspirerende. Outbound ender dermed med at blive en overfladisk og repetitiv oplevelse, der hurtigt mister sin appel.