Renny Harlin vender tilbage med vild haj- og flykatastrofe i 'Deep Water'

Renny Harlin, instruktøren bag kultfilm som A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master, The Long Kiss Goodnight og Deep Blue Sea, er endelig tilbage med en film, der genopliver hans talent for at kombinere spænding og absurditet. Efter en årrække med den kritikerpiskede The Strangers-trilogi, vender Harlin tilbage til det, han gør bedst: at dræbe folk med hajer.

I Deep Water følger vi to erfarne piloter, spillet af Aaron Eckhart og Sir Ben Kingsley, der styrer et fly fyldt med en gruppe usædvanligt farverige passagerer. Blandt dem er en nyblendet familie, der forsøger at komme med i Mile High Club, to esports-mestre hvis kærlighed bryder reglerne i deres spil, og flere flyvertinder med hver deres personlighed. Selv de passive passagerer reagerer på en måde, der gør dem mindeværdige – fordi de alle ender med at dø på den mest groteske måde.

En ondartet rejse mod undergangen

Deep Water minder om en uofficiel Final Destination-film, hvor det ikke betyder noget, hvem du er eller hvad du gør. Universet – eller i hvert fald instruktøren – har besluttet, at du skal dø, og det skal ske på den mest sygeligt underholdende måde. En af passagererne, spillet af Angus Sampson, udmærker sig som en af historiens mest hadværdige karakterer. Hans egoisme og dovenskab er så stor, at han indirekte forårsager hundredvis af død uden at anstrenge sig. Det er hans kuffert, der eksploderer i lastrummet og udløser en kædereaktion, der ødelægger kabinen.

Harlin sørger for, at hver eneste scene er fyldt med kaos. Flydele flyver ikke blot gennem luften – de slog sig fast i kød og ben. Og der er mange flydele. Da flyet styrter ned i et skrøbeligt koralrev og splintres, sendes overlevende ud i vandet i luftbobler. Men det er først begyndelsen. Snart huserer hajer blandt de overlevende og river dem i stykker som poser med chips. Selv de sympatiske karakterer er ikke i sikkerhed – tværtimod. Harlin sørger for, at ingen får lov til at overleve længe nok til at blive knyttet til.

En satirisk latter af amerikansk uansvarlighed

Sharks dræber mange, men Sampsons karakter tager dødstællingen til nye højder. Hver gang han forsøger at redde sig selv, ender det med at koste andre livet. Da han til sidst råber "Jeg er amerikaner!" for at blive reddet først, er budskabet klart: Deep Water er ikke en dyb film, men den hader amerikanere for den død og ødelæggelse, vi spreder over hele kloden – blot ved at stå op om morgenen. Og hvis Sampsons karakter er vores ambassadør, kan man godt forstå hadet.

Visuelt skifter Deep Water mellem forskellige scener, der enten er chokerende realistiske eller så overdrevent voldsomme, at de grænser til det latterlige. Men det er netop Harlins signatur: en blanding af grov underholdning og en satirisk latter af amerikansk uansvarlighed. Filmen er ikke for sarte sjæle, men for dem, der elsker en god gammeldags katastrofe med en dosis ondskabsfuld humor.