Rigdom giver sundhed – men sundheden svigter de fattige

Ulighed er skadelig for sundheden, og nye tal fra Storbritannien viser, at antallet af år med god sundhed er faldet overalt – og mest i landets fattigste områder. En del af problemet skyldes COVID-19, men hovedårsagen er nedskæringer i sundhedsvæsnet, som den tidligere britiske regering gennemførte. Konsekvenserne er alvorlige: Gennemsnitsborgeren i velstående områder forventes at leve næsten 20 år længere med god sundhed end en person i et fattigt område.

Situationen ligner i USA, hvor sundheden også er blevet dårligere. Lignende tendenser ses i Tyskland, Canada og Nederlandene. «At reducere rygning, forbedre kosten og øge fysisk aktivitet kan forsinke sygdomsudbrud og styrke hverdagens velbefindende,» skriver det britiske sundhedstænketank The Health Foundation. «Trygge jobs, god boligstandard og støttende lokale miljøer har stor indflydelse på både fysisk og mental sundhed.»

Men sundhedskrisen bliver kun værre, og man kunne forvente, at de nye økonomiske aktører ville forsøge at tackle udfordringen. Ved første øjekast ser initiativer som Retro Biosciences, støttet af Sam Altman, lovende ud. Virksomheden fokuserer på at målrette «aldringsmekanismer for at forlænge den sunde levealder». Også Altos Labs, med sit mål om at vende «sygdom, skader og handicap», og Saudi-Arabiens Hevolution, som fremmer skiftet fra «levetid til sund levealder», fremstår som ambitiøse projekter.

Derudover er der startups i den såkaldte «frie by» ud for Honduras’ kyst, hvor medicinsk forskning stort set kan drives uden regulering. «Prospera er et unikt sted, hvor vi kan gøre præcis dét,» siger en forretningsmand. Men håbet om en sundere fremtid for alle bliver skuffet. Disse initiativer fokuserer ikke på vaccinationer, sund kost, rygestop eller motion. I stedet satses der på dyre behandlinger som genterapi og stamceller, som kun de allerrigeste har råd til – og som allerede lever et sundt liv.

I Storbritannien forsøger Genflow endda at forlænge hundes liv for at sikre, at de superrige ikke mister deres kæledyr i en kunstigt forlænget fremtid. Det kan virke som en metafor for senkapitalismens fokus på få frem for samfundet som helhed, men mønsteret gentager sig globalt. I Rusland lever moskovitter længere end indbyggerne i provinsen, og alligevel diskuterede præsident Vladimir Putin og Kinas leder Xi Jinping forrige år ikke, hvordan man kunne udligne sundhedsforskellene. I stedet talte de om at opnå evigt liv.