Abundance-liberalismen: En lovende udvikling med potentiale for samarbejde

En ny politisk bevægelse med potentiale

Abundance-liberalismen er en af de få positive politiske udviklinger i de senere år. Tilhængere som Ezra Klein, Derek Thompson – forfatterne bag den mest kendte bog om bevægelsen – samt Matt Yglesias, Catherine Rampell, Kelsey Piper og Noah Smith fremmer en liberal tilgang, der bygger på markedsmekanismer til løsning af samfundsmæssige udfordringer.

Selvom flere af disse tænkere traditionelt placerer sig på venstrefløjen, har nogle, herunder Noah Smith og professor Cass Sunstein, for nylig udtrykt en nyfundet anerkendelse af libertarianske principper. Denne udvikling er lovende, især fordi den kan skabe nye alliancer for frihedsorienterede kræfter i en tid, hvor sådanne partnerskaber er mere nødvendige end nogensinde.

Kritikken er berettiget, men overskygger ikke det positive

På trods af min generelle begejstring for abundance-liberalismen er jeg enig i mange af de kritikpunkter, som libertarianere som Bryan Caplan, Samuel Gregg og Richard Reinsch har rejst. Kritikken retter sig især mod, at mange abundance-liberale støtter markedsbaserede løsninger på visse områder – eksempelvis handel og boligmarkedet – men afviser dem på andre, såsom sundhedsvæsen og uddannelse.

Dette er problematisk, da de samme argumenter for begrænset statsindblanding i handel og boligpolitik også bør gælde for sundhed og uddannelse. Derudover har Bryan Caplan med rette opfordret abundance-liberale til at udvide deres markedsfokus, særligt inden for indvandring.

De største gevinster ligger i de vigtigste spørgsmål

Alligevel bør vi ikke lade det perfekte blive fjenden af det gode. Abundance-liberalismen har nemlig gjort en stor forskel på områder som boligpolitik, handel, indvandring og atomkraft – spørgsmål, der har afgørende betydning for millioner af menneskers frihed og velstand.

En koalition, der fokuserer på disse centrale spørgsmål, kan have stor værdi, selvom der er uenigheder på andre områder. I 2024 skrev jeg om prioritering af politiske indsatser baseret på tre kriterier:

• Størrelsen af effekten på menneskers frihed og lykke: Store effekter bør prioriteres højere end mindre.
• Let implementerbare løsninger: Problemer med enkle løsninger bør prioriteres højere end dem, der kræver omfattende ændringer.
• Muligheden for gradvise fremskridt: Spørgsmål, hvor der kan opnås fremskridt trinvist, bør prioriteres højere end 'enten-eller'-spørgsmål.

De områder, hvor abundance-liberale har gjort en forskel, opfylder alle disse kriterier. Boligpolitik og indvandring er eksempler på spørgsmål med stor indflydelse på menneskers frihed, hvor løsninger ofte blot kræver en reduktion af skadelig statslig regulering. Selvom atomkraft er mere komplekst, er også her gradvise fremskridt mulige.

Fremtidens udfordringer og muligheder

Selvom der er plads til forbedring, er abundance-liberalismen en lovende udvikling. Bevægelsen kan bidrage med værdifulde allierede til frihedsorienterede kræfter og fremme markedsbaserede løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Det er en udvikling, der fortjener opmærksomhed og støtte.