Indre dokumenter afslører de facto dobbeltmoral i Højesteret?

Interne notater fra USA’s Højesteret, der omhandler udsættelsen af Clean Power Plan, har sat gang i en debat om mulig dobbeltmoral blandt landets højeste dommere. Kritikere hævder, at dokumenterne – herunder notater fra retspræsidenten – indeholder fejl eller udeladelser, som de øvrige dommere ikke har kommenteret på.

På juridisk bloggen Divided Argument har forskerne William Baude og Richard Re nu imødegået disse påstande. De påpeger, at mange af kritikerne misforstår de juridiske principper, der ligger til grund for afgørelsen.

To forskellige juridiske doktriner

En af hovedkritikpunkterne lyder, at Højesteret ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til uoprettelig skade for regeringen, da Clean Power Plan blev blokeret. Baude og Re forklarer imidlertid, at dette princip kun gælder, når regeringen selv er den part, der søger at få en afgørelse ophævet.

I dette tilfælde var det imidlertid modstanderne af Clean Power Plan, der stod som anmodende part. De søgte udsættelse af planen, og derfor var det ikke regeringens skade, der skulle vurderes, men snarere de potentielle skader for modstanderne, hvis udsættelsen blev nægtet.

Standarden for retsprøvelse var korrekt anvendt

En anden kritik går på, at retspræsidentens notat anvendte den forkerte standard for retsprøvelse. Baude og Re afviser dette og fremhæver, at de anvendte kriterier var baseret på tidligere præcedens og de indsendte skriftlige indlæg til sagen.

De påpeger desuden, at der var en vis uklarhed om, hvilken standard der burde anvendes – herunder om udsættelsen skulle baseres på All Writs Act, Administrative Procedure Act §705 eller andre bestemmelser. Alligevel blev sagen behandlet efter de forventelige juridiske principper.

Notaterne er ikke domsafsigelser

Baude og Re understreger, at de interne notater ikke bør opfattes som offentlige retsafgørelser. De er skrevet til et specialiseret publikum og fokuserer på de umiddelbare juridiske spørgsmål, uden at gennemgå alle relevante overvejelser eller give vejledning til lavere retsinstanser.

En tidligere juridisk fuldmægtig støtter denne vurdering og forklarer, at dommernes interne notater ofte er præget af en mere direkte og problemfokuseret tilgang, sammenlignet med de offentlige domsafsigelser.

Sagen illustrerer dermed, hvordan interne dokumenter kan misforstås, når de tages ud af deres rette kontekst.