AI-værktøjer giver konspirationsteoretikere ammunition i Epstein-sagen

Dødsfaldet for den amerikanske milliardær og dømt sexforbryder Jeffrey Epstein i august 2019 satte gang i en bølge af konspirationsteorier. Nu, hvor Justitsministeriet i USA har frigivet millioner af dokumenter relateret til Epsteins omfattende netværk af sexhandel, er interessen for sagen blevet endnu større. Men analysen af de massive datamængder sker langsomt, og de officielle værktøjer til at gennemgå dokumenterne er besværlige at bruge.

Mange amerikanere har derfor taget sagen i egen hånd. De udvikler kunstig intelligens-baserede platforme, der skal gøre det lettere at navigere i de såkaldte Epstein-filer og finde nye sammenhænge i materialet. For forskere og journalister er dette en værdifuld ressource, men for konspirationsteoretikere bliver AI-værktøjerne et redskab til at underbygge og sprede deres teorier.

DIY-konspirationer med AI

Epstein-dokumenterne udgør et kaotisk datasæt bestående af PDF-filer, videoer, fotos og andre materialer. AI-platformene gør det muligt for brugere at identificere mønstre og forbindelser, hvor der måske slet ikke er nogen. Nogle af disse platforme udgiver sig for at være neutrale, videnskabelige analyseværktøjer, men er i virkeligheden designet til at fremme konspirationstænkning. Dette fænomen kaldes platformskonspirationisme.

Et klassisk eksempel på den type fejlslutning, der ofte anvendes i disse teorier, er post hoc ergo propter hoc – antagelsen om, at fordi begivenhed A fandt sted før begivenhed B, må A have forårsaget B. For eksempel hævdede QAnon-deltagere i 2017, at der eksisterede en hemmelig gruppe af satanistiske pædofile, der stod bag børnehandel. Da Epsteins dokumenter senere blev offentliggjort, blev dette set som bevis på, at QAnon havde ret.

Nogle af de mest ekstreme konspirationsteorier om Epstein kombinerer idéer fra QAnon med andre konspirationsteorier, herunder påstande om kannibalisme, satanisme og CIA’s hemmelige eksperimenter med hjernekontrol, kendt som MKUltra.

Interesse og paranoia

De DIY-baserede konspirationsplatforme har en stor og villig modtagergruppe. Mange amerikanere er bekymrede for, hvor langt Epsteins netværk strækker sig ind i regering, underholdningsindustri, akademia og tech-branchen. Andre er blot nysgerrige efter at vide, hvem der er nævnt i dokumenterne, og hvorfor. Uanset intentionen bidrager disse platforme til at sprede paranoia og konspirationstænkning.

Hver gang Justitsministeriet frigiver nye dokumenter, eller forsøger at tilbageholde dem, opstår der en ny bølge af spekulationer. Sociale medier fyldes med videoer og analyser, hvor influencere og brugere præsenterer deres egne fortolkninger af materialet.

Konspiration som dataanalyse

En af de mest omtalte platforme, WEBB, lover at bruge AI til dokumentintelligens, der angiveligt kan hjælpe forskere med at udforske Epsteins dokumenter, flyvelogger, retsdokumenter og afhøringer. Platformen har et brugervenligt interface med røde tråde, der følger musens bevægelser, og automatiserer de besværlige dataoprydningsprocesser. WEBB hævder at konvertere, genkende og strukturere ustruktureret data, så brugerne lettere kan navigere i materialet.

Men selvom WEBB og lignende platforme fremstår som videnskabelige analyseværktøjer, er de ofte designet med ét formål: at understøtte konspirationsteorier. Ved at fremhæve bestemte forbindelser og ignorere andre, skaber de et narrativ, der appellerer til dem, der allerede tror på konspirationer.

For forskere og journalister er disse værktøjer nyttige til at strukturere og analysere store mængder data. Men for konspirationsteoretikere bliver de et våben til at forstærke deres overbevisninger og sprede dem til en bredere offentlighed.