Amerikansk møntværksted mistænkt for at hvidvaske guld fra karteller og udlandet

Det amerikanske møntværksted, U.S. Mint, fremstår som et symbol på amerikansk succes og stabilitet. Dets guldmønter sælges som et sikkert og legitimt produkt. Men en undersøgelse foretaget af The New York Times afslører en anden sandhed: Møntværkstedets guldprogram er en samling af midler fra tvivlsomme kilder, herunder karteller og statsstøttede miner. Guldet bliver dermed det sidste led i en hvidvaskningsproces, før det sælges på det internationale marked.

Undersøgelsen følger pengestrømmen fra farlige og ulovlige miner i lande som Colombia og Den Demokratiske Republik Congo helt til amerikanske raffinaderier, herunder anlægget i West Point. U.S. Mint er verdens største producent af guldmønter, og dets indtægter bidrager til den amerikanske statskasse. Alligevel har møntværkstedet siden 1985 systematisk brudt loven, der forbyder brug af udenlandsk guld til fremstilling af møntmetal.

Loven blev indført netop for at forhindre, at amerikanske institutioner indirekte støttede menneskerettighedsbrud og udnyttelse af arbejdere i udlandet. Men U.S. Mint har ignoreret denne regel uanset, hvilken regering der har siddet i Washington. Resultatet er, at amerikanske skatteyderes penge er blevet kanaliseret til nogle af verdens mest frygtede aktører, herunder karteller og statsstøttede organisationer.

Guldets værdi er eksploderet siden 1985. En ounce guld kostede dengang i gennemsnit 317 dollar. I dag er prisen steget til 4.688 dollar – en stigning på næsten fem gange, justeret for inflation. The New York Times har sporet hundredvis af millioner dollars værd af guld fra mineområder over hele verden, herunder:

• En mine i Colombia drevet af Clan del Golfo, et voldeligt kartel, der er sortlistet af det amerikanske finansministerium. Kartellet driver handel med både guld og kokain.
• En mine i Congo, der delvist ejes af den kinesiske regering.
• Miner, der er forbundet med Al Qaeda og andre terrororganisationer.

De indtægter, som disse grupperinger opnår gennem guldhandelen, finansierer krig, undertrykkelse og terror. Guldminedrift har eksempelvis været med til at finansiere Sudans borgerkrig, der har fordrevet over 14 millioner mennesker, samt Ruslands invasion af Ukraine. Også lande som Venezuela og Iran har draget fordel af guldhandelen og omgået økonomiske sanktioner.

De lokale konsekvenser er katastrofale. Mange miner er lige så skadelige for miljøet som for de mennesker, der arbejder der. I Amazonas har skovrydning og forurening taget overhånd for at gøre plads til nye miner. Arbejdere udsætter sig selv og økosystemerne for kviksølvforgiftning, når de blander metallet i hånden for at udvinde guld fra mudderet.

Da The New York Times første gang kontaktede U.S. Mint for en kommentar, hævdede en talsmand, at alt guld kom fra amerikanske kilder. Men da avisen præsenterede beviserne for ulovlighederne, ændrede talsmanden forklaring og indrømmede, at en del af guldet kunne stamme fra udenlandske kilder.