Bælg-tang: En truet havskov, der skal reddes

Hvad er bælg-tang?

Bælg-tang (Nereocystis luetkeana) er en enårig havalge, der vokser i de kolde, tempererede farvande langs den nordøstlige del af Stillehavet. På blot én vækstsæson kan den nå op til 18 meter i længden – hurtigere end næsten alle andre organismer på Jorden. Dens struktur består af et lille fæste, der binder den til klippebunden, en lang, fleksibel stængel og en gasfyldt blære, der holder de gyldne blade flydende tæt på overfladen.

Bælg-tang lever i kystnære områder op til 18 meters dybde, hvor sollys og næringsstoffer fra havbunden er tilgængelige. Om foråret spirer den fra havbunden, og allerede midt på sommeren producerer den sporer, der falder til bunds og starter livscyklussen forfra.

Hvor findes bælg-tang?

Denne tangart trives langs den amerikanske vestkyst, fra det centrale Californien og nordpå gennem Oregon, Washington, British Columbia og helt op til det sydvestlige Alaska. Den danner tætte skove tæt på kysten, hvor næringsrigt bundvand stiger op om foråret.

Hvorfor er bælg-tang truet?

En række faktorer har ført til en katastrofal nedgang i bælg-tangbestanden:

• Opvarmning af havene: Stigende havtemperaturer svækker tangens vækst og overlevelse.
• Udryddelse af søstjerner: En epidemi har dræbt store mængder søstjerner, som normalt holder bestanden af søpindsvin nede. Uden naturlige fjender formerer søpindsvinene sig ukontrolleret.
• Ødelæggelse af tangskove: Søpindsvinene æder tangens blade og blade, hvilket omdanner frodige tangskove til øde "pindsvin-ørkener" på havbunden. Disse områder understøtter ikke længere det rige dyreliv, som tangskovene gør – herunder fisk som klipfisk og ung laks, muslinger og utallige andre arter.

Selv den sydlige kæmpetang (Macrocystis pyrifera) i Californien lider under de samme trusler.

Hvem kæmper for at redde bælg-tang?

En bred alliance af organisationer og frivillige arbejder på at genoprette tangskovene:

• Forskere og myndigheder: NOAA, amerikanske og canadiske statslige miljøagenturer samt lokale myndigheder undersøger årsagerne til nedgangen og tester genopretningsmetoder.
• Første nationer og oprindelige folk: Mange lokale samfund, herunder amerikanske stammer og canadiske First Nations, deltager aktivt i bevaringsindsatsen.
• Naturbevaringsorganisationer: The Nature Conservancy, Puget Sound Restoration Fund og Northwest Straits Commission leder genopretningsprojekter og oplysningskampagner.
• Frivillige: På den nordlige californiske kyst samler lokale frivillige aktivt søpindsvin for at mindske presset på tangskovene.

I Washington State bruger Northwest Straits Commission en stor mural af kunstneren Josie Iselin til at fejre Bælg-Tang-Dagen den 16. april og øge opmærksomheden om artens kritiske situation.

Hvad kan du gøre?

Du kan støtte bevaringen af bælg-tang ved at:

• Deltage i lokale oprydnings- og genopretningsprojekter.
• Støtte organisationer, der arbejder for at beskytte havmiljøet.
• Reducere dit CO₂-aftryk for at begrænse havopvarmningen.
• Spred viden om bælg-tangens betydning for havets økosystemer.

"Bælg-tang er en nøglenøgleart, der understøtter et af havets mest mangfoldige økosystemer. Hvis vi mister den, forsvinder hele fødekæder og levesteder for utallige arter."