Indfødte planter er blevet de nye stjerner i havehandlen

I en kold forårsmorgen stod Renee Costanzo og drejede i en rusten håndtag med begge hænder. Med et knirkende lyd åbnede drivhusets tag sig langsomt, og en frisk vind strømmede ind over 12.000 småplanter, der stod i plastbakker i Kilbourn Park-drivhuset i Chicago.

Costanzo, der er den eneste fuldtidsansatte i Chicago Park District tilknyttet drivhuset på byens nordside, har i månedsvis arbejdet på at dyrke mere end 15.000 planter. Disse omfatter grøntsager, bladgrønt og blomster, som skal være klar til den årlige plantesalg i Kilbourn Park. Salget, der fandt sted tidligere på måneden, tiltrak sig rekordmange besøgende – over 2.300 købere stod i kø for at få fat i planterne til 4 dollars stykket.

Traditionelt har lokale haveentusiaster købt tomater, agurker og årlige blomster som zinnias, morgenfrue og pelargoner, der giver farverige blomster hele sommeren. Men i år var salget anderledes: Næsten hver femte plante var en indfødt art, der er tilpasset det lokale klima og dyreliv og kræver mindre pasning.

«De seneste fem år har interessen for indfødte planter været stigende, og derfor har vi øget vores produktion,» fortæller Costanzo. Hun eksperimenterede i november med 30 forskellige indfødte arter forud for årets plantesalg.

Indfødte planter har i årtier været anset for at være ukrudt, men deres værdi er eksploderet. Også andre plantesalg i Chicago og resten af USA har taget skridtet ind i den nye trend, overraskende selv erfarne gartnere, der tidligere ikke kunne slippe af med planterne.

«Jeg har fulgt udviklingen i 44 år, fra næsten ingen efterspørgsel til nu,» siger Neil Diboll, direktør for Prairie Nursery, et planteskole i Wisconsin, der specialiserer sig i indfødte planter. «Det her er ikke en mode­bølge. Det er en langsigtet udvikling.» Sidste år oplevede planteskolen en stigning på 7 procent i salget af indfødte planter. I år ekspederer de omkring 500.000 planter og endnu flere frø. Da Diboll startede i 1982, havde virksomheden en omsætning på blot 13.000 dollar. I dag kan man «tilføje et par nuller til det tal», som han udtrykker det.

Den stigende efterspørgsel skyldes blandt andet bekymring for insekters forsvinden og de ekstreme vejrforhold som hedebølger, tørke og oversvømmelser, som klimaforandringerne medfører. For eksempel er monark sommerfuglens larver afhængige af mælkeurt, en indfødt plante. Men som følge af ændret arealanvendelse og pesticider er mælkeurtens levesteder blevet færre.

«Indfødte planter er mere robuste og kræver mindre vand og pleje end mange eksotiske arter. De understøtter også det lokale dyreliv og bidrager til at bevare biodiversiteten,» forklarer Diboll.

I takt med at flere haveejere og byboere søger bæredygtige løsninger, er indfødte planter blevet et naturligt valg. Deres popularitet afspejler en større bevidsthed om miljøet og ønsket om at skabe levesteder for insekter og fugle i byerne.