Corpus Christi har altid kæmpet med vandmangel. Allerede i 1800-tallet, da området var en lejr for general Zachary Taylors tropper, var der knap nok vand at skaffe. De første bosættere – både texanere, amerikanere og gamle spanske ranchere – overlevede ved at hente vand fra tørre flodlejer, cisterner og sulfurrige brønde. De oprindelige Karankawa-folk levede nomadisk for ikke at belaste de sparsomme vandressourcer.
Byens senere historie er ifølge historiker Alan Lessoff i bogen Where Texas Meets the Sea: Corpus Christi and Its History præget af en evig jagt på mere vand: Dæmninger, mislykkede reservoirprojekter, udtørrede grundvandsmagasiner og dyre vandledninger fra hundredvis af kilometer væk. Men ingen løsning har været varig.
Nu står Corpus Christi over for en hidtil uset krise. Byen, som aldrig har været kendt for sine superlative egenskaber, er tæt på at blive den første amerikanske storby, der løber tør for vand. Selvom den ligger ved Den Mexicanske Golf, er byens ferskvandsreservoirer nede på under 10% af kapaciteten. Day Zero ventes i november – medmindre der falder 20-30 tommer regn inden da. Det svarer til en orkan.
Det er en desperat situation, der tvinger byen til at håbe på det næstværste: en naturkatastrofe for at undgå en menneskeskabt.
Vandkrisen bliver værre år for år
De første alvorlige tegn på problemerne kom i 2016. Over en periode på ti måneder – juli 2015, september 2015 og maj 2016 – udstedte byen 22 vandkogebeskeder på grund af mulig E. coli-forurening, lave klorniveauer og bakterier, der indikerede utilstrækkelig desinfektion. Problemerne skyldtes sandsynligvis restriktioner under en tidligere tørke, hvor lavt flow i gamle rør skabte dødzoner for bakterievækst mellem vandværker og forbrugernes haner.
Den 14. december 2016 blev situationen kritisk. Om aftenen udstedte byen den strengeste vandadvarsel nogensinde til sine 317.000 indbyggere: Et forbud mod at bruge vandet til andet end toiletspyling. Årsagen var en korrosiv kemikalie, der var sivet ind i vandforsyningen fra et asfaltanlæg. Advarslen varede i fire dage.
"Vi mødtes i en nødsituation og besluttede at lære så meget som muligt om byens vandpolitik og problemer." – Isabel Araiza, medstifter af For the Greater Good, en lokal organisation, der arbejder for at beskytte Corpus Christi’s vandforsyning.
Siden da har byen forsøgt at tackle problemet med midlertidige løsninger, men ingen har været tilstrækkelige. Nu er håbet knyttet til en orkan – en desperat satsning på, at naturen selv kan redde byen fra kollaps.