Danske studerende vælger 'AI-sikre' fag for at undgå jobløshed

Josephine Timperman havde en klar plan, da hun begyndte på universitetet for to år siden. Hun valgte at læse business analytics, i den tro, at de specialiserede færdigheder ville gøre hende attraktiv på arbejdsmarkedet. Men udviklingen inden for kunstig intelligens har ændret reglerne.

De basale kompetencer inden for statistisk analyse og kodning, som hun lærte, kan nu automatiseres. “Alle frygter, at jobs på begynderniveau bliver overtaget af AI,” siger den 20-årige studerende fra Miami University i Ohio.

For nylig skiftede Timperman derfor studie til marketing. Hendes nye strategi er at udvikle kritisk tænkning og menneskelige interaktionsevner – områder, hvor AI endnu ikke kan konkurrere. “Man vil ikke bare kunne kode. Man skal kunne føre en samtale, bygge relationer og tænke selvstændigt. Det er det, AI ikke kan erstatte,” forklarer hun. Selvom hun dropper business analytics som hovedfag, beholder hun det som bifag og planlægger at fortsætte med en et-årig kandidatuddannelse inden for emnet.

Et ryk mod 'menneskelige' kompetencer

I takt med at AI integreres i flere brancher, føler studerende sig pressede til at vælge fag, der er ‘AI-sikre’. Valget af studie bliver dermed en bevægelse mod mål, hvor menneskelige evner som kreativitet, ledelse og kommunikation prioriteres højere end tekniske færdigheder.

En undersøgelse fra Harvard Kennedy School fra 2025 viser, at 70% af amerikanske studerende ser AI som en trussel mod deres jobmuligheder. Samtidig viser Gallup’s seneste arbejdsmarkedsundersøgelse, at amerikanske medarbejdere i stigende grad frygter at blive erstattet af ny teknologi.

De største bekymringer knytter sig til fag inden for teknologi og erhvervsrettede uddannelser, hvor studerende både ønsker at lære at bruge AI og frygter at blive overflødige på grund af det. En nylig Quinnipiac-undersøgelse viste, at langt størstedelen af amerikanerne mener, det er “meget” eller “noget” vigtigt, at studerende lærer at anvende AI. Gallup’s arbejdsmarkedsdata viser samtidig, at AI bliver adopteret hurtigst inden for teknologirelaterede brancher.

Omvendt forventes studerende inden for sundhedssektoren og de naturvidenskabelige fag at blive mindre påvirket af AI’s indtog, ifølge Gallup.

Frygt for AI påvirker studievalg

“Vi ser hele tiden studerende skifte fag. Det er ikke nyt, men at så mange gør det på grund af AI, er overraskende,” siger Courtney Brown, vicepræsident i den amerikanske uddannelsesorganisation Lumina, som arbejder for at øge antallet af studerende, der tager en videregående uddannelse.

En Gallup-undersøgelse blandt Generation Z (14-29 år) afslører stigende skepsis over for AI. Selvom halvdelen af de unge voksne i Generation Z bruger AI mindst én gang om ugen, og unge i teenageårene rapporterer endnu højere anvendelse, er mange bekymrede for teknologiens indvirkning på deres kognitive evner og fremtidige jobmuligheder. Næsten halvdelen – 48% – af Generation Z’s arbejdstagere mener, at AI’s risici overstiger fordelene.

Eksperter peger på, at frygten for AI ikke nødvendigvis er ubegrundet, men at den også kan drive innovation inden for uddannelsessektoren. Flere universiteter tilbyder nu kurser i AI-etik, kritisk analyse af AI-værktøjer og hvordan man integrerer teknologien på en ansvarlig måde.

Hvad er de ‘AI-sikre’ fag?

Selvom der ikke findes en officiel liste over ‘AI-resistente’ uddannelser, peger eksperter på nogle centrale kompetenceområder, der forventes at forblive efterspurgte:

• Humaniora og samfundsvidenskab: Filosofi, psykologi og sociologi udvikler evner inden for kritisk tænkning, empati og kulturelle forståelse.
• Kreativitet og design: Grafisk design, arkitektur og kunst kræver menneskelig kreativitet og æstetisk sans.
• Ledelse og kommunikation: HR, marketing og forretningsudvikling fokuserer på menneskelig interaktion, strategisk tænkning og beslutningstagning.
• Sundhed og omsorg: Sygepleje, fysioterapi og socialt arbejde kræver menneskelig kontakt og empati.
• Jura og etik: Retssystemer og AI-regulering kræver menneskelig dømmekraft og juridisk indsigt.

Flere danske universiteter tilpasser allerede deres uddannelser for at imødekomme de nye krav. På Copenhagen Business School er der for eksempel blevet indført kurser i AI-strategi og digital transformation, mens Aarhus Universitet tilbyder workshops i kritisk analyse af AI-systemer.

“Uddannelserne skal ikke kun lære studerende at bruge AI, men også at forstå dens begrænsninger og potentielle farer. Det handler om at skabe en balance mellem teknologisk kunnen og menneskelig dømmekraft,” siger en talsmand fra Undervisningsministeriet.