Da delstatsrepræsentant Justin Jones trådte op på gulvet i Repræsentanternes Hus i Nashville forrige uge for at modsætte sig republikanernes planer om at omtegne valgkredse i Tennessee, sammenlignede han sine GOP-kollegaer med nogle af landets mest berygtede segregationsforkæmpere.

"I vil stå i historiebøgerne ved siden af Bull Connor og George Wallace. Og jeres børn vil skamme sig over jeres standpunkt, når I præsenterer disse nye valgkredse," udtalte Jones ifølge The Bulwark.

Hans frustration var forståelig, men effektiv var den ikke. Uden for delstatsparlamentet bar han et skilt med ordene: "Kæmp mod hvid overhøjhed!!". Senere på ugen brændte han et billede af det konfødererede flag i bygningens gange, mens han råbte: "Vi vender ikke tilbage."

Selvom Jones’ handlinger var moralsk berettigede og havde støtte blandt hans tilhængere, ændrede de ikke republikanernes planer. Partiet gennemførte forrige uge en aggressiv omtegning af Memphiskongresdistriktet, som traditionelt har været domineret af sorte vælgere. Resultatet bliver sandsynligvis, at sorte tennesseere i årtier fremover ikke længere har en repræsentant i Kongressen.

Tennessee er blot ét af flere sydstatslige delstater, der hurtigt har reageret på Højesterets afgørelse den 29. april, som effektivt underminerede afsnit 2 i Voting Rights Act. Afgørelsen har udløst chok, vrede og i stigende grad desperation blandt demokraterne. Men en hård sandhed er ved at trænge igennem: Appeller til moral og historie – som dem fra Jones – er ikke nok til at genvinde magten i sydstaterne.

En ny strategi for demokraterne

"Det kræver sandsynligvis en fundamental justering af, hvordan det demokratiske samlingspunkt og vælgergrundlag ser ud i disse stater," siger Zac McCrary, demokratisk meningsmåler fra Alabama. "Demokraterne bliver nødt til at tænke helt forfra på en måde, vi ikke har været nødt til i lang tid."

For at forstå, hvordan denne nye strategi kan se ud, har The Bulwark talt med demokratiske operatører og embedsmænd i seks sydstatslige delstater, der enten allerede er hårdt ramt af republikansk gerrymandering eller står over for det: Tennessee, Mississippi, Alabama, Georgia, South Carolina og Louisiana. Spørgsmålet var enkelt: Hvordan kan demokraterne konkurrere om pladser i Repræsentanternes Hus, når republikanske valgkredse er tegnet til at favorisere dem?

Nye typer af kandidater

Selvom de endelige valgkredse endnu ikke er fastlagt i alle stater, var der enighed blandt de interviewede demokrater: Partiet må ændre tilgang. Det starter med hvem de rekrutterer som kandidater.

Operatører understreger, at partiet må omfavne kandidater med politiske holdninger, der ligger uden for den nationale demokratiske mainstream – for eksempel inden for emner som våbenlovgivning, indvandring eller sociale og kulturelle spørgsmål. De peger på, at det kræver, at partiet dropper renhedsprøver og i stedet fremmer kandidater, der ikke er hyperpartiske eller ideologisk fastlåste.

Denne tilgang kan ikke blot ske på delstatsniveau – den kræver opbakning fra det nationale demokratiske parti.

"Vi er nødt til at bygge en bredere koalition i disse stater. Det handler ikke kun om at appellere til de traditionelle demokratiske vælgere, men om at nå ud til nye grupper, der føler sig overset af begge partier," siger en anonym demokratisk strateg fra Georgia.

Lokale sager og græsrodsarbejde

En anden nøgle til succes ligger i at fokusere på lokale sager frem for nationale kampe. Demokratiske operatører fremhæver, at vælgerne i sydstaterne ofte er mere optaget af lokale emner som skolepolitik, sundhedsvæsen og økonomisk udvikling end af partipolitiske stridigheder.

"Vælgerne her er trætte af de samme gamle diskussioner om abort og våben. De vil have løsninger på deres hverdagsproblemer," forklarer en demokratisk kampagneleder fra Mississippi.

Dette kræver imidlertid, at kandidaterne og partiet investerer i græsrodsarbejde og lokal tilstedeværelse – noget, der ofte har manglet i tidligere valgkampe.

Koalitioner på tværs af grupper

Endelig peger eksperter på behovet for at opbygge tværpolitiske koalitioner. Det kan eksempelvis handle om at samarbejde med moderate republikanere, uafhængige vælgere eller endda tidligere republikanere, der er skuffede over partiets udvikling.

"Vi kan ikke længere tillade os at tænke i sorte og hvide skemaer. Vi er nødt til at finde fælles ground med grupper, der traditionelt ikke har stemt demokratisk," siger en demokratisk rådgiver fra South Carolina.

Denne strategi indebærer imidlertid også, at partiet må være villigt til at kompromisse på visse spørgsmål for at tiltrække nye vælgere – en tilgang, der kan være kontroversiel blandt den traditionelle base.

En hård vej frem

Selvom disse skridt kan være nødvendige, er vejen til genvinding af indflydelse i sydstaterne lang og fyldt med udfordringer. Republikanske valgkredse er designet til at sikre GOP’s dominans, og det vil kræve enestående indsats fra demokraterne at bryde denne struktur.

"Det handler ikke kun om at vinde enkelte valgkampe. Det handler om at genopbygge tilliden til det demokratiske parti i en region, hvor partiet i årtier har været marginaliseret," siger McCrary.

For Justin Jones og andre demokrater, der kæmper mod republikanernes valgkredsændringer, er kampen langtfra over. Men for at have en chance for at vinde, må partiet lære af fortidens fejl og omfavne en ny, mere inkluderende tilgang.