Flyvende er næsten kollisionssikkert – hvorfor er vejkryds så farlige?

Hvert minut sker der 11 bilulykker i USA. Når du læser denne sætning færdig, er der sandsynligvis sket flere bilulykker rundt om i landet – nogle med dødelig udgang. I luften er antallet af ulykker med amerikanske civile fly omkring 1.200 om året, og kun få af dem er fatale. På trods af, at der til enhver tid er 5.500 amerikanske fly i luften under højtrafikstidspunkter, er kollisioner sjældne. Det skyldes, at luftrummet er designet til sikkerhed: Fly skal kommunikere med hinanden og med flyveledere, og ingen kan undlade at deltage. Vejene fortæller en anden historie.

Over 280 millioner registrerede køretøjer deler amerikanske veje med lastbiler, cyklister og fodgængere – stort set uden systematisk kommunikation. Det er ikke et spørgsmål om dårlige chauffører eller manglende teknologi, men om et systemdesign, der fejler. Problemet er infrastrukturen, ikke køretøjernes sikkerhed.

Usikkerhed accepteret som normalt

Enhver, der har stået i kø ved et travlt vejkryds, kender følelsen af usikkerhed. Veje er åbne systemer med uendelige variabler: vejr, fodgængere, distraherede chauffører og aldring infrastruktur. Kommunikation mellem køretøjer er minimal, og infrastrukturen er stort set tavs. I dette tomrum opstår risikoen for dødelige ulykker.

Jeg mistede som barn en nær familie i en bilulykke. Desværre er denne oplevelse ikke unik. Senere i mit arbejdsliv stillede jeg mig spørgsmålet: Hvorfor accepterer vi et niveau af tab på vejene, som vi aldrig ville tolerere i luften?

Lektionen fra luftfarten er klar

Sikkerhed i luftfarten kommer af tvungen kommunikation og et delt systemdesign – ikke af at overlade ansvaret til hvert enkelt køretøj. Et delt sikkerhedslag skal integreres i den fysiske og digitale infrastruktur. AI-sensorer og -modeller skal kunne analysere vejkryds og motorveje, forstå interaktionen mellem køretøjer, fodgængere og andre trafikanter, og forudsige risici, før ulykker opstår.

Hvorfor luftfart er lettere at sikre

I luftfarten er sikkerhed indbygget fra starten. Under min forskning på MIT, hvor jeg arbejdede med autonome systemer sammen med NASA og den amerikanske flåde, stod én ting klart: Intet fly opererer isoleret. Både traditionel flyveledning og nye systemer til styring af droner bygger på forbindelse og konstant informationsdeling.

Fly deler løbende deres position og bevægelser via standardiserede sensorer og kommunikationssystemer. Flyveplaner og driftsregler gør det muligt for ground control at forstå intentioner og forudsige flyenes ruter. Dette skaber et delt, realtidsbillede af luftrummet. Mennesker og automatiserede systemer kan opdage konflikter tidligt, koordinere beslutninger og løse risici længe før flyenes baner krydser hinanden. Denne delte bevidsthed er grunden til, at næsten-ulykker sjældent udvikler sig til katastrofer.

Infrastruktur-først intelligens virker

Hvis vi kan sikre fly, der bevæger sig med hundredvis af kilometer i timen, kan vi gøre det samme for veje, hvor hastigheden typisk er 30 km/t. De fleste trafiksystemer i dag reagerer først, når noget går galt. Forudsigende systemer skal gribe ind, før konflikter opstår.