USA's Højesteret afgør om flygtninge kan sendes tilbage til krigszoner

Forestil dig, at du er udlænding på ferie i New York, da borgerkrig bryder ud i dit hjemland. Politiske modstandere og tilfældige ofre bliver dræbt i tusindvis. Dit turistvisum udløber snart, og hjemrejse er en dødsdom. En amerikansk lov fra 1990 giver håb: midlertidig beskyttelsesstatus (TPS).

Loven giver Justitsministeriet (DHS) mulighed for at tildele TPS til udlændinge, der allerede er i USA, hvis deres hjemland er ramt af krig, naturkatastrofe eller anden fare. Før 1990 kunne udlændinge i lignende situationer blive i landet under programmet extended voluntary departure. Den nye lov formaliserede processen og gjorde den mere forudsigelig.

TPS er midlertidig. DHS skal løbende vurdere, hvilke lande der kvalificerer sig, og fjerne dem fra listen, når krisen er overstået. Modtagere skal registrere sig og opfylde strenge krav: ingen alvorlige kriminalsager, ingen forbindelse til narkotika- eller terrornetværk. TPS giver tilladelse til at arbejde i USA under opholdet.

Trumps administration satte TPS under pres

Den tidligere præsident Donald Trump var kritisk over for TPS-programmet. Allerede på sin første dag tilbage i embedet i 2025 underskrev han en eksekutiv ordre med titlen "Protecting the American People Against Invasion". Ordenen pålagde hans regering at begrænse TPS-udnævnelser til det absolut nødvendige.

Resultatet blev dramatisk: Alle 13 lande, hvis TPS-status skulle revurderes, fik deres beskyttelse frataget – nogle gange før den planlagte frist. Blandt de berørte lande er Yemen, Somalia, Haiti, Burma, Syrien, Venezuela og Afghanistan.

To sager afgør TPS' fremtid

Nu står USA's Højesteret over for to sager, der kan afgøre, om Trumps beslutning var lovlig. Den første, Mullin v. Doe, handler om Syriens TPS-status. Landet var i borgerkrig indtil for nylig, og præsidenten blev styrtet i 2024. Den anden sag, Trump v. Miot, vedrører haitiske statsborgere, der frygter at vende tilbage til et land uden stabil regering og domineret af kriminelle bander.

Sagerne bliver behandlet i april, og afgørelsen kan få stor betydning for tusindvis af mennesker, der i årevis har levet i USA med TPS. Hvis Højesteret bakker op om administrationens linje, risikerer mange at blive sendt tilbage til farlige forhold.

Hvad betyder sagen for Danmark?

Selvom sagen udspiller sig i USA, har den også relevans for Danmark. Landet har i årevis modtaget flygtninge fra lande med TPS-status, herunder Haiti og Somalia. En ændring i amerikansk asylpolitik kan påvirke migrationsstrømme globalt og dermed også i Europa. Danske myndigheder følger sagen tæt for at vurdere eventuelle konsekvenser for dansk asylpolitik.