Iran modstår amerikansk pres med lagre og alternative ruter
Iran har flere kort på hånden til at undgå, at den amerikanske blokade standser landets olieproduktion, vurderer eksperter. Selvom præsident Trump håber, at blokaden vil tvinge landet til at give efter, kan Iran udnytte sin lagringskapacitet og eksisterende eksportmuligheder til at opretholde produktionen i en periode.
Lagring og eksport som nøglestrategier
Ifølge Antoine Halff, chefanalytiker hos energidatafirmaet Kayrros, er Iran ikke i umiddelbar fare for at skulle lukke ned for produktionen. Han peger på, at landet har opbygget betydelige lagre under coronakrisen, og at der er tilgængelig plads på andre faciliteter. Desuden har Iran de seneste ti år arbejdet på at udvide alternative lagrings- og eksportfaciliteter.
Gregory Brew fra Eurasia Group udfordrer tidligere estimater om, at Iran kun havde lagre nok til to ugers produktion. »Det estimat forudsatte, at Iran ikke ville kunne eksportere olie i den periode,« siger han. »Men det har ikke vist sig at holde stik.«
Revolutionære Garde har alternative indtægtskilder
Brew understreger, at Iran kan holde produktionen kørende uden at risikere katastrofale trykfald i oliefelterne. Derudover har den islamiske revolutionære garde (IRGC) andre indtægtskilder, herunder smugling af olie over land og via mindre tankskibe.
»Selv hvis den amerikanske blokade skulle blive fuldstændig effektiv – hvilket den ikke er i øjeblikket – ville IRGC kunne klare sig med disse alternative indtægter for at sikre lønninger til tropperne og opretholde sin magtposition i Iran.«
Flying storage giver Iran tid
Rohit Rathod, senioranalytiker hos Vortexa, oplyser, at Iran havde adgang til 20 Very Large Crude Carriers (VLCC) per 20. april. Disse skibe kan ombygges til flydende lagre og holde produktionen kørende i omkring to måneder, før Iran bliver nødt til at begrænse produktionen.
Vortexa estimerer desuden, at Iran havde ledig landbaseret lagerkapacitet svarende til tre ugers produktion på samme tidspunkt.
Modstridende udmeldinger og markedets reaktion
Tidligere på året hævdede USA’s finansminister, Scott Bessent, at produktionen allerede var blevet reduceret som følge af blokaden. Han betegnede blokaden som et dobbeltslag i kombination med sanktionerne.
Miad Maleki, tidligere sanktionsmedarbejder i finansministeriet og nu tilknyttet den hårdtslående tænketank Foundation for Defense of Democracies, skrev på X (tidligere Twitter), at Irans lagringsstrategi blot er en udsættelsestaktik, der måles i dage, ikke uger.
Gulfstaterne rammes af produktionsnedgang
Den spændte situation i Hormuzstrædet har allerede fået flere golfstater til at reducere produktionen, da de mangler eksportruter. Det er imidlertid en udfordring at genstarte produktionen uden at risikere langvarige skader på oliebrøndene. Det betyder, at markedet først vil vende tilbage til normalen, når strædet atter er åbent.
Præsident Trump har endda advaret om, at Irans rørledninger risikerer at eksplodere.
Hvad kommer der til at ske nu?
Analytikere holder nøje øje med, hvordan Irans olieinfrastruktur udvikler sig, og hvordan landet vil reagere på det fortsatte amerikanske pres. Spørgsmålet er, hvor længe landet kan holde produktionen kørende, inden økonomiske og politiske konsekvenser tvinger en løsning frem.