Overvågningsloven, som hverken kan forklares – eller opgives

En lov med uklar effekt

Kongressen står over for en presserende beslutning om fornyelse af en omstridt overvågningslov, som udløber ved udgangen af denne måned. Kritikere hævder, at lovens reelle indvirkning på regeringens hemmelige overvågningsbeføjelser er ukendt – hverken til det bedre eller værre.

Den nye lov fra 2024, kendt som Reforming Intelligence and Securing America Act (RISAA), genautoriserede blandt andet Section 702 i Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA). Denne bestemmelse giver amerikanske myndigheder mulighed for at overvåge elektronisk kommunikation fra udenlandske mål uden retskendelse.

Det mest kontroversielle er, at loven tillader amerikanske embedsmænd at søge i disse overvågningsdatabaser ved hjælp af amerikanske borgeres personlige oplysninger – så længe borgeren er i kontakt med en person i udlandet. Dette rejser betydelige privatlivsbekymringer.

56 ændringer – men ingen klar effekt

RISAA indeholder 56 ændringer, der skulle imødegå kritikken af Section 702. Disse ændringer kom efter afsløringer om hundredetusinder af ulovlige søgninger. Samtidig frygter nogle, at lovens ændringer faktisk kan udvide Section 702’s beføjelser.

Huset stemte tidligere på ugen for en 10-dages forlængelse af loven uden ændringer. Senatet fulgte trop. Trump-administrationen har imidlertid foreslået en 180-dages ren genautorisation.

Elizabeth Goitein, seniordirektør for Brennan Center for Justice’s friheds- og national sikkerhedsprogram, udtaler: »Jeg tror ikke, vi ved, hvilken gavn loven har haft.« Hun tilføjer, at det også er svært at vurdere, om frygten for udvidelse af beføjelserne er blevet til virkelighed: »Vi har ikke pålidelige oplysninger om dette.«

Jake Laperruque fra Center for Democracy and Technology siger: »Der er mange sorte bokse her.«

Modstridende synspunkter på reformernes effekt

Både Goitein og Laperruque er skeptiske over for, om RISAA’s ændringer har haft en positiv effekt. De har længe krævet, at amerikanske borgeres data kun må søges med en retskendelse. Efterretningsagenturerne har modsagt dette, idet de hævder, at det ville hæmme tidskritiske efterretningsoperationer.

Til sammenligning mener Glenn Gerstell, tidligere generalkonsulent for National Security Agency (NSA), at RISAA udgør »de mest betydelige reformer af loven siden dens vedtagelse i 2008« og at »disse reformer har haft en dramatisk effekt.«

Uklare tal og manglende sporbarhed

En central tvist handler om, i hvilket omfang antallet af søgninger efter amerikanske borgere er faldet. Dette skyldes blandt andet en konklusion i Justitsministeriets inspektørgenerals rapport fra sidste år, som fandt, at et »avanceret filtreringsværktøj« genererede søgninger, der ikke blev registreret af FBI.

Rapporten viser, at FBI’s system indeholder en funktion, der tillader brugere at vælge specifikke sagstal eller »faciliteter« (f.eks. telefonnumre eller e-mailadresser) via en drop-down-menu. Systemet giver også mulighed for at gennemgå kommunikation med deltagere i kontakt med målene.

Rapporten fortsætter: »I august 2024 blev Justitsministeriets National Security Division opmærksom på deltagerfilterfunktionen i systemet og udtrykte bekymring over, at søgninger gennemført med denne funktion ikke blev registreret korrekt.«

Hvad sker der nu?

Kongressen står over for et valg: Forlænge loven uden ændringer, indføre yderligere reformer eller lade den udløbe. Uanset hvad, er der enighed om, at lovens effektivitet og gennemsigtighed fortsat er uklare.