Parkinsonsmedicin kan modvirke effekt af guldstandardbehandling

Ny forskning afslører uventet bivirkning ved Parkinson-behandling

En ny undersøgelse fra Yale School of Medicine viser, at en almindeligt anvendt Parkinson-medicin kan have en uønsket effekt. Levodopa, som er den guldstandardbehandling, der øger dopaminproduktionen i hjernen, kan blive mindre effektiv på grund af samspil med tarmens mikrobiom.

Forskere har tidligere antaget, at leveren var den primære mediator for lægemiddelinteraktioner. Men denne undersøgelse viser, at effekten i stedet opstår gennem tarmbakterierne.

Hvordan levodopa virker – og hvorfor det kan gå galt

Parkinson’s sygdom skyldes en mangel på dopaminproduktion i hjernen. Levodopa er en oral medicin, der optages i kroppen og krydser blod-hjerne-barrieren, hvor det omdannes til dopamin. For at levodopa kan have effekt, skal det nå hjernen.

Nogle enzymer i kroppen kan dog omdanne levodopa til en anden forbindelse, før det når hjernen. Dette gør det ineffektivt. COMT-hæmmere (catechol-O-methyltransferase-hæmmere) er en gruppe lægemidler, der normalt blokerer disse enzymer og dermed øger levodopas effektivitet.

COMT-hæmmere kan skade tarmens mikrobiom

Den nye undersøgelse, publiceret i Nature Microbiology, viser imidlertid, at COMT-hæmmere også kan have en antibakteriel effekt på tarmens mikrobiom. Når disse lægemidler dræber følsomme bakterier, kan andre bakterier, herunder Enterococcus faecalis, vokse frem. Denne bakterie producerer et enzym, der også kan nedbryde levodopa, før det når hjernen.

Forskerne fandt, at patienter med høje niveauer af E. faecalis i tarmen oplever en reduceret effekt af levodopa. Dette understøtter tidligere forskning, der peger på, at tarmens mikrobiom spiller en afgørende rolle i, hvor effektiv en medicin er.

«Vi fandt en modsat effekt af dette lægemiddel, som egentlig skulle øge levodopas effektivitet,» siger Andrew Verdegaal, hovedforfatter på undersøgelsen og postdoc i laboratoriet tilknyttet seniorforfatter Andrew Goodman, professor og leder af Microbial Sciences Institute ved Yale.

«Selvom vi ofte tænker på leveren som den primære aktør i lægemiddelinteraktioner, sker denne interaktion i stedet gennem tarmens mikrobiom.»

Implications for fremtidig behandling

Undersøgelsen understreger, at patienter med Parkinson’s sygdom ofte har behov for flere forskellige lægemidler. Samtidig viser resultaterne, at tarmens mikrobiom kan påvirke, hvor effektiv en behandling er.

«Mennesker har ofte behov for at tage flere lægemidler samtidigt,» siger Verdegaal. «Selvom Parkinson’s sygdom er ét eksempel, tyder denne undersøgelse på, at vi bør undersøge mikrobiomets rolle i forbindelse med andre kombinationsbehandlinger.»

Forskerne håber, at undersøgelsen kan bane vejen for en bredere forståelse af, hvordan tarmens mikrobiom påvirker lægemidlers effektivitet.

Fakta om undersøgelsen:

• Undersøgelsen er støttet af National Institutes of Health og Yale University.
• Indholdet afspejler ikke nødvendigvis de officielle synspunkter fra National Institutes of Health.
• Kilde: Yale School of Medicine