Péter Magyar’s sejr over Orbán: Hvad betyder det for Ungarns klimapolitik?

Det midter-højre parti Tisza, ledet af Péter Magyar, har vundet en historisk valgsejr over den siddende højrepopulistiske regering under Viktor Orbán og hans parti Fidesz. Sejren markerer afslutningen på 16 år med Fidesz-styre og rejser spørgsmål om Ungarns fremtidige klimapolitik og forholdet til EU.

Orbán har i årevis været en central aktør i EU’s klimadebat, hvor han gentagne gange har nedlagt veto mod ambitiøse klimatiltag og forsinket udfasningen af russiske fossile brændstoffer. Hans regering har været kritiseret for at føre Ungarn i en mere autoritær retning, hvilket har bekymret mange i EU.

Hvad betyder sejren for Ungarns klimapolitik?

Magyar nævnte ikke klimapolitik som et hovedtema i sin valgkampagne, men hans parti Tisza har fremlagt en 243-siders valgmanifest med en række klimarelaterede forslag. Disse omfatter blandt andet isolering af boliger, elektrificering af jernbanenettet og initiativer mod tørke. Flere af tiltagene skal finansieres via EU-midler, herunder milliardbeløb til energieffektivisering.

En ungarsk ekspert udtaler til Carbon Brief, at det nye styre formentlig vil arbejde hurtigt for at sikre EU-støtte til grønne initiativer. Dog understreger eksperten, at dette ikke nødvendigvis betyder et radikalt skift i klimapolitikken: »Dette er ikke et progressivt vendepunkt. Ungarn kommer ikke til at blive en klimafører i EU, men det kan blive mindre forstyrrende for EU’s samlede klimastrategi.«

Orbáns klimapolitik: En blanding af modstand og pragmatisme

Under Orbáns regering har Ungarns klimapolitik været præget af en blandet tilgang. Selvom han har støttet visse klimatiltag, har han ofte modsatrettet sig EU’s mere ambitiøse planer – især dem, der kræver økonomiske ofre fra borgerne.

Orbán har tidligere betegnet EU’s klimamål som en »utopisk fantasi«, der ville »ødelægge middelklassen«. Han har også beskyldt »vestlige eliter« for at ville skabe frygt for klimaforandringer blandt befolkningen. Alligevel har hans regering ikke direkte tilsluttet sig klimaskeptisk retorik, da der blandt ungarerne er stor opbakning til klimahandling.

I stedet har Orbán forsøgt at positionere Ungarn som en »klimachampion« med en »pragmatisk« tilgang. Ved COP29-topmødet i 2024 udtalte han eksempelvis: »Vi må fortsætte den grønne omstilling, samtidig med at vi bevarer vores brug af naturgas, olie og atomkraft. Vores klimapolitik skal styres af sund fornuft og ikke af ideologi, alarmisme eller panik.«

Nye tiltag under Tisza-regeringen

Selvom klimapolitik ikke var et centralt tema i valgkampen, indeholder Tiszas manifest konkrete forslag til at styrke Ungarns klimaindsats. Udover energieffektivisering og infrastruktur nævnes også initiativer til at tackle tørke og fremme vedvarende energi.

Eksperter forventer, at den nye regering vil søge at opnå EU-midler til disse projekter, hvilket kan føre til en mere konstruktiv rolle i EU’s klimapolitik. Samtidig er der tvivl om, hvorvidt Ungarn under Magyar vil blive en drivkraft for ambitiøse klimatiltag eller blot en mindre forstyrrende aktør.

Fremtidig energipolitik og forholdet til Rusland

Et af de mest omdiskuterede emner i den nye regerings klimaplan er forholdet til russiske fossile brændstoffer. Orbán har i årevis været afhængig af russisk gas og olie, hvilket har gjort Ungarn sårbart over for geopolitiske spændinger. Magyar har imidlertid foreslået en tidsplan for at eliminere afhængigheden af russisk energi inden 2035.

Dette kan betyde en mere selvstændig energipolitik for Ungarn, der i højere grad integrerer sig med EU’s energimarked og grønne omstilling. Spørgsmålet er imidlertid, hvor hurtigt og effektivt en sådan omstilling kan gennemføres, især i lyset af de økonomiske og tekniske udfordringer, landet står overfor.

»Dette er ikke et progressivt vendepunkt. Ungarn kommer ikke til at blive en klimafører i EU, men det kan blive mindre forstyrrende for EU’s samlede klimastrategi.«
Ungarsk ekspert til Carbon Brief

Med sejren over Orbán åbner der sig nye muligheder for Ungarns klimapolitik, men vejen frem er fortsat præget af usikkerhed. Den nye regering står overfor store udfordringer, herunder at balancere økonomisk vækst med klimahandling og at reducere afhængigheden af russisk energi – alt imens man forsøger at opnå EU’s støtte til grønne initiativer.