Retssag Callais: Hvordan højesteretens dom ændrer magtbalancen i USA

I amerikanske politiske konflikter er det almindeligt, at begge sider påstår at være neutrale, mens modparten beskyldes for at være partisk. I teorien burde disse argumenter ikke holde, da ingen af parterne reelt er neutrale. Alligevel findes der juridiske principper, der systematisk favoriserer den liberale side – det såkaldte liberale institutionsskævhed.

Den gamle skævhed: Voting Rights Act

Et af de mest markante eksempler var Voting Rights Act (VRA), som tidligere sikrede, at minoritetsvælgere – der traditionelt stemmer på demokrater – fik en fordel i valgkredse. Samtidig blev republikanske forsøg på at tegne valgkredse kritiseret og blokeret, hvis de blev anset for at diskriminere minoriteter.

Dette førte til en mærkelig situation: Republikanske forsøg på at manipulere valgkredse blev stoppet, mens demokratiske forsøg ofte slap igennem. Årsagen var, at VRA blev tolket på en måde, der automatisk gav minoriteter en fordel, uanset om det reelt hjalp dem eller ej.

Callais-dommen vender skævheden

Med dommen i sagen Callais v. Louisiana er denne skævhed nu blevet fjernet. Højesteret fastslog, at racemæssige minoriteter ikke længere automatisk får en fordel ved optegningen af valgkredse, medmindre der er bevis for direkte diskrimination. Dommen betyder, at fremtidige valgkredse ikke længere kan tegnes med det ene formål at sikre bestemte grupper politisk indflydelse.

Dette er en stor ændring. Tidligere blev sorte vælgere ofte flyttet rundt som brikker på et skakbræt for at maksimere demokratiske stemmer. Nu er reglen simpel: Den gruppe med færrest vælgere har sværere ved at få sine foretrukne kandidater valgt. Dette er ifølge domstolen den reelt neutrale tilgang.

Hvad betyder det for fremtidens valg?

Eksperter forudser, at dommen kan føre til en uforudsigelig omfordeling af politisk magt, især i de amerikanske sydstater. Mange demokratiske politikere har i årtier været afhængige af kunstigt optegnede valgkredse, hvor sorte og andre minoriteter blev samlet for at sikre demokratiske sejre. Nu er denne mulighed begrænset.

Dommer Clarence Thomas skrev i en tidligere sag, Allen v. Milligan, at

"Minoriteten kan simpelthen ikke vælge sine foretrukne kandidater; det er jo netop det, der gør dem til en minoritet."

Reaktioner og konsekvenser

Allerede nu er der tegn på, at dommen vil få stor betydning. Selvom højesteret ikke har udstedt en midlertidig blokering af nye valgkredse, har sagsøgerne bedt om en hurtig offentliggørelse af dommen. Dette tyder på, at der allerede nu er stor interesse for, hvordan valgkredse tegnes i fremtiden.

En af de største konsekvenser kan blive, at ældre demokratiske politikere mister deres sikre pladser, hvis valgkredse ikke længere tegnes med henblik på at bevare deres magt. Dette kan føre til en ny politisk dynamik, hvor republikanerne får flere muligheder for at vinde valg i områder, der tidligere var domineret af demokrater.

Er neutralitet muligt?

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at tegne valgkredse på en neutral måde. Enhver optegning af valgkredse vil påvirke forskellige grupper forskelligt – det er uundgåeligt. Callais-dommen forsøger at fjerne de mest åbenlyse former for partiskhed, men den kan ikke fjerne alle skævheder. Alligevel markerer den en vigtig ændring i, hvordan USA fremover vil håndtere spørgsmål om race og politisk repræsentation.