Shaquille O'Neal i sin ungdom: En legende, der aldrig stod stille

Forleden dag sad personalet på mediehuset Defector og diskuterede Joel Embiids præstationer. Hans 33 point i en 113-97 sejr over Boston Celtics i den femte kamp i slutspillet var imponerende – ikke kun på grund af modstanderen, men fordi det var tydeligt, at den tidligere MVP ikke længere havde de fysiske ressourcer til at dominere på samme måde. Embiid mangler nu eksempelvis evnen til at hoppe og løbe med den samme kraft som før.

Denne samtale fik mig til at tænke på, hvor enestående Shaquille O'Neal var i sin ungdom. Embiid er netop 31 år gammel, og på trods af sin lange karriere – med 551 kampe i både grundspil og slutspil – bærer han tydeligt præg af slid. Han har ikke spillet mere end halvdelen af en grundspilssæson siden 2022-23, og i de fleste af sine år har han været ramt af skader, der har kostet ham mindst 30 kampe.

O'Neal var højere og tungere end Embiid, spillede i en mere fysisk hård tid, og havde desuden spillet tre gange så meget college-basketball som Embiid. Alligevel nåede han at spille sin 551. NBA-kamp allerede midt i sin 27. sæson. Det år vandt han MVP-titlen, spillede 79 grundspilskampe (plus 23 slutspilskampe på vej til sin første NBA-titel og en Finals MVP), og gennemsnitligt spillede han 40 minutter per kamp.

Mens Embiid kæmper med skader og alderens byrder, var O'Neal i sin tid bogstaveligt talt en fysisk kraft, der aldrig lod sig stoppe. Hans evne til at dominere på banen uden at prioritere form mellem sæsonerne er næsten utænkelig i dagens NBA.

"O'Neal var en sand mutant – en spiller, der kombinerede størrelse, styrke og udholdenhed på en måde, som få nogensinde har været i stand til at matche."

Hans præstationer minder os om, at nogle spillere simpelthen er undtagelser fra reglen. Mens nutidens stjerner som Embiid kæmper med fysiske begrænsninger, var O'Neal i sin tid en ubestridelig hersker over NBA, hvis dominans næsten virkede overnaturlig.