Simca-syge: Hvorfor disse franske biler fanger hjerter

En sjælden lidelse med franske rødder

I mere end 15 år har jeg været smittet af en sjælden lidelse: Simca-syge. Denne virus manifesterer sig gennem en uforklarlig tiltrækning til de franske bilers underlige charme. Symptomerne er tydelige – for nylig reddede jeg en rusten Simca 1000 Bertone fra en Nebraska-ranch. Men lad os begynde fra starten, tilbage i 2009.

Simca 1204: En glemt pioner fra 1968

Simcaer er sjældne i USA, men entusiasterne er levende og velinformerede. Mange ejere omtaler sig selv på Facebook Marketplace med stærkt korroderede Aronde-modeller til salg. De kender til detaljer som den aluminiumshovedede Ford flathead V-8 i Simca Vedette. Simca 1000-serien er en af de mest udbredte modeller i disse kredse, mens Simca 1204 – solgt her fra 1968 til 1971 – næsten er forsvundet fra gadebilledet.

1204-modellen var en teknisk pioner: fronttræk, torsionsaffjedring og en hatchback med klapbare bagsæder – alt sammen i 1968! Alligevel var der i 2009, og endnu i dag, næsten ingen af disse biler tilbage på vejene. Man måtte lede længe på Craigslist for at finde en.

Den første infektion: En 1204 dukker op

I 2009 havde jeg netop flyttet til Ann Arbor, Michigan, for mit første rigtige job efter college. Min fritid gik med at lede efter mærkelige projektbiler. Jeg havde browser-notifikationer indstillet til at søge efter Simca, Peugeot, Citroën, Holden, Lada, Moskvich eller Hillman-annoncer på tværs af landet. En dag dukkede der ikke én, ikke to, men tre Simca 1204’er op blot otte timer væk i Wisconsin Dells.

Sælgeren forsikrede mig om, at én af dem kørte. Da jeg ankom, stod den faktisk og kørte rundt på blokken. Bilens stand var typisk for en glemt mellemvester-import: ekstremt lav kilometerstand (43.000, hvis jeg husker rigtigt), omfattende amatør-rustrestaurering og Bondo-overtrukne skader efter en bagkollision. Derefter var den blevet gemt væk i en lade og glemt.

I handskerummet lå et tilbud fra den lokale Dodge-forhandler om at tage bilen tilbage mod en kredit på $75 til en ny Valiant. Jeg tøvede ved prisen på $400. Til sidst besluttede jeg at lade bilen blive, mens min tomme trailer hoppede bag mig på vejen tilbage til Michigan. Men halvanden time senere standsede jeg bilen. Jeg tænkte over mit nye liv i Midtvesten og den faste løn, jeg pludselig havde råd til. Fire hundrede dollars var ikke længere en umulig sum. Og nu boede jeg i Midtvesten, hvor alle biler var rustne. Måske burde jeg bare vænne mig til det…

Hvorfor Simca 1204 fortjener en ny chance

• Teknisk innovation: Fronttræk, torsionsaffjedring og hatchbackdesign var banebrydende i 1968.
• Historisk betydning: En af de få franske biler, der blev importeret i større antal til USA for at konkurrere med Volkswagen Beetle.
• Sjældenhed: Næsten forsvundet fra gadebilledet, hvilket gør den til en skattet samlerobjekt.

«Simca 1204 var forud for sin tid. Den kombinerede fransk design med amerikansk praktisk sans – en sjælden kombination, der gør den til en skat for entusiaster.»

Konklusion: En lidelse, der aldrig forsvinder

Simca-syge er ikke blot en fascination af gamle biler. Det er en lidelse, der binder entusiaster sammen på tværs af landegrænser. For dem, der forstår dens charme, er Simca 1204 ikke blot en rusten gammel bil – det er et stykke bilhistorie, der fortjener at blive reddet og fejret.