Da Peter Parker trådte ind i Marvel Cinematic Universe (MCU) for første gang, var han den klassiske Spider-Man, vi kendte fra tegneserierne og tidligere film. I blot få scener ses den fattige, arbejderklasse-dreng fra Queens, der med stolthed bærer en DVD-afspiller hjem, han fandt på gaden – lige som den oprindelige Peter Parker ville gøre. Men så dukker Tony Stark op på hans sofa, og pludselig forandres alt.

Fra *Captain America: Civil War* og fremefter blev MCU’s Spider-Man mere en protegé af Iron Man end den selvstændige heltefigur, vi kender. Parker fik adgang til avanceret teknologi, nano-dragter og behøvede aldrig at tage et usseligt freelancejob hos J. Jonah Jameson. Men med *Spider-Man: Brand New Day* lover Marvel at bringe ham tilbage til sine første principper. Tony Starks død i *Avengers: Endgame* og hukommelsesresetet i *Spider-Man: No Way Home* betyder, at Peter nu er på egen hånd igen.

De nye manuskriptnotater, som instruktør Destin Daniel Cretton delte med Entertainment Weekly, synes at bekræfte dette. Et af de mest bemærkelsesværdige notater lyder: „Ingen flere Stark-penge til gadgets.“ Det er en lettelse for fans, der elsker Spider-Man netop fordi han er en almindelig ung mand med begrænsede midler.

Men håbet slukkes hurtigt, da notaterne også afslører, at Peter har en AI og en såkaldt Fabricator – en maskine, der kan producere udstyr. Crettons kommentarer beskriver Fabricatoren som „noget, en genial dreng med begrænsede midler kunne bygge“, og peger på, at Peters AI, E.V., også skal være hans eget værk. Disse detaljer understreger, at han nu må klare sig uden Tony Starks økonomiske støtte – og alligevel har adgang til avanceret teknologi, som om intet er forandret.

Problemet med Peter Parkers rigdom

Peters evne til at opfinde high-tech udstyr har altid været en udfordring for karakteren. Allerede i sin første optræden i *Amazing Fantasy #15* fra 1962 var han en fattig teenager fra Queens, der på mirakuløs vis formåede at fremstille superstærk, opløselig edderkoppevæv og en maskine til at skyde det med – alt sammen i sit soveværelse. Gennem årene har han tilføjet flere avancerede redskaber til sin arsenal, herunder spionudstyr og en mærkelig projektør, der viser hans ansigt.

At påpege, at Peter ville være rig, hvis han blot solgte sine patenter, er lige så gammelt og banalt som at sige, at Bruce Wayne ville gøre mere godt som Batman, hvis han donerede sine millioner til mental sundhed. Vi må simpelthen acceptere, at Peter er et supergeni, der alligevel lever på kanten af økonomisk ruin og tvinges til at arbejde for en nærig J. Jonah Jameson – fordi det er det, der skaber de klassiske Spider-Man-historier, vi elsker.

Men MCU’s Peter Parker får ikke den samme fordel af tvivlen. Marvel har fjernet ham så langt fra sin oprindelige arbejderklassebaggrund og erstattet den elskede onkel Ben med Tony Stark, at Spider-Man nu fremstår som en rig, teknologisk afhængig helt. Spørgsmålet er, om *Brand New Day* virkelig kan vende tilbage til det, der gjorde Peter Parker til en ikonisk figur – eller om han stadig vil være afhængig af teknologi, der ikke passer til hans karakter.

Hvad kan vi forvente?

Selvom manuskriptnotaterne lover en tilbagevenden til Peters rødder, er der stadig uklare punkter. Hvordan forklares det, at han pludselig har adgang til en AI og en Fabricator, når han officielt ikke længere har Tony Starks økonomiske støtte? Er det en midlertidig løsning, eller en fejl i fortællingen?

En ting er dog sikkert: Fans håber på en mere autentisk og relaterbar Spider-Man, der minder om den oprindelige tegneserieversion. Om *Brand New Day* formår at levere det, vil formentlig afhænge af, hvor meget Marvel er villig til at slippe sit greb om den teknologiske afhængighed, der har defineret MCU’s Spider-Man i årevis.