Forskere fra Texas A&M University har afdækket en hidtil ukendt forbindelse i hjernen, der forklarer, hvorfor stress ofte fører til vanedannende adfærd som øget alkoholforbrug. Studiet, publiceret i tidsskriftet eLife, viser, hvordan stresshormonet CRF (corticotropin-releasing factor) sender direkte signaler til hjernens habitus- og beslutningscenter, hvilket kan forstyrres af alkohol.

Stressens rejse gennem hjernen

Forskerne identificerede en direkte kommunikationslinje mellem hjernens stresscentre – herunder central amygdala (CeA) og bed nucleus of the stria terminalis (BNST) – og det dorsale striatum, som styrer vores handlinger og vaner. Disse stresscentre aktiveres, når vi føler os overvældede, angste eller truet.

«Vi har nu kortlagt en direkte forbindelse mellem hjernens stresscentre og det område, der styrer vores handlinger. Denne opdagelse giver os et klarere billede af, hvorfor stress kan påvirke vores adfærd så stærkt – og nogle gange på en usund måde,» forklarer professor Jun Wang, der står bag studiet.

CRF: Hjernens stressalarm

Når vi oplever stress, frigiver hjernen CRF for at hjælpe os med at håndtere udfordringer. Hidtil har forskere ikke vidst, hvordan CRF når frem til det dorsale striatum, hvor det påvirker specialiserede celler kaldet cholinergiske interneuroner (CINs). Disse celler fungerer som trafikdirigenter for hjernen og afgør, om vi tilpasser os nye situationer eller falder tilbage i vaner.

Da forskerne udsatte CINs for CRF, blev cellerne mere aktive og frigav mere acetylcholin – et signalstof, der understøtter læring, beslutningstagning og evnen til at ændre planer. «Under normale forhold hjælper dette stresssignal hjernen med at forblive fleksibel. Det gør os i stand til at tænke os om og træffe bedre beslutninger, når noget stressende sker,» siger Wang.

Alkohol blokerer hjernens tilpasningsevne

Studiet afslørede også, hvordan alkohol forstyrrer denne naturlige stressrespons. Under tidlig afvænning svækkede alkohol CRF’s evne til at aktivere de cholinergiske interneuroner. Alkohol nedsatte desuden cellernes aktivitet i sig selv. «Alkohol skærer i kommunikationslinjen. Når det sker, mister hjernen delvist sin evne til at reagere sundt på stress. Det kan presse en person mod automatiske eller vanemæssige handlinger, som for eksempel at drikke,» forklarer Wang.

«Alkohol skærer i kommunikationslinjen. Når det sker, mister hjernen delvist sin evne til at reagere sundt på stress. Det kan presse en person mod automatiske eller vanemæssige handlinger, som for eksempel at drikke.»

– Professor Jun Wang, Texas A&M University

Konsekvenser for afhængighed og behandling

Forskerne håber, at opdagelsen kan føre til nye tilgange i behandlingen af afhængighed. Ved at forstå, hvordan stress og alkohol interagerer i hjernen, kan man udvikle mere målrettede terapier, der styrker hjernens naturlige evne til at håndtere stress uden at ty til skadelige vaner.

Studiet understreger vigtigheden af at håndtere stress på sunde måder, da alkohol ikke blot er en midlertidig løsning, men aktivt forstyrrer hjernens evne til at tilpasse sig og træffe fornuftige beslutninger.