Tillid som nøglen til klimainnovation: Et nyt paradigme

Et system skabt til fragmentering

Den sociale indsatssektor rummer mange dedikerede mennesker, der arbejder målrettet med klimakrisen. Men systemet er organiseret på en måde, der næsten perfekt forhindrer den skala af indflydelse, som krisen kræver. Mange organisationer konkurrerer om de samme midler, beskytter deres metoder og data og gentager hinandens indsatser. Missionerne differentieres så præcist, at en fondsudbyder kan blive i tvivl om, hvorvidt nogen overhovedet løser det samme problem.

Dette er ikke drevet af ond vilje, men af overlevelse. I årtier har filantropisk finansiering belønnet differentiering frem for samarbejde og hemmeligholdelse af resultater frem for vidensdeling. Resultatet er et fragmenteret økosystem, der anvender fragmenterede ressourcer på et problem, der slet ikke er fragmenteret. Klimakrisen respekterer ikke organisationsgrænser – og dem, der arbejder på at løse den, må stoppe med at opføre sig, som om den gjorde.

Designet til tillid, ikke konkurrence

Hvordan kan vi omdesign systemet selv – ikke blot løsningerne inden for det? I 2023 tilsluttede min organisation, Pyxera Global, sig et usædvanligt eksperiment: Collaborative for Systemic Climate Action. Vi vidste ikke, hvor det ville føre hen, men én ting var klar: fundamentale forandringer var nødvendige.

Vi begyndte med 15 organisationer med over 250 års samlet erfaring. Tre år senere tæller samarbejdet nu 29 organisationer, herunder Climate KIC, Club of Rome, The B Team, Green Africa Youth Organization og Amazon Sacred Headwaters Alliance. Alle er forenet af en fælles ambition: at bryde de siloer, der har begrænset deres individuelle potentiale.

Hver organisation forpligtede sig til at drive systemforandringer, der skaber inkluderende og regenerative samfund. Det krævede at lægge organisationsegoen til side, genoverveje magtbalancer og afvise traditionelle partnerskabsmodeller. Allervigtigst betød det at dele det, der normalt holdes hemmeligt: intellektuel ejendom, forretningsmodeller og endda fondsrelationer.

Risikoen ved åbenhed

Denne grad af åbenhed indebærer reel risiko. For en enkelt organisation kunne det være destabiliserende. Men medlemmerne af Collaborative for Systemic Climate Action mener, at klimakrisens omfang vejer tungere end institutionel selvbeskyttelse. Meningsfuld fremgang kræver, at man tager risici sammen.

Beviserne taler for sig selv

Resultaterne begynder at vise sig. Sammen har samarbejdet sikret betydelig finansiering fra store institutionelle donorer, herunder Oak Foundation, Hans Wilsdorf Foundation og Quadrature Climate Foundation – partnere, som de enkelte organisationer muligvis ikke havde nået alene. Derudover har de afholdt fælles tænketank- og fundraisingarrangementer ved globale begivenheder som World Economic Forum, FN’s Klimakonference og Climate Week NYC.

"Klimakrisen kræver systemisk forandring, ikke blot tekniske løsninger. Ved at stole på hinanden og dele ressourcer kan vi accelerere den nødvendige indsats."

Vejen frem: Tillid som drivkraft

Denne tilgang viser, at tillid og samarbejde kan være lige så revolutionerende som de mest avancerede teknologier. Ved at bryde med traditionelle modeller og prioritere fælles mål kan sektoren endelig skabe den skala af forandring, som klimakrisen kræver.