Trumps blokade i Hormuz-strædet: En fælde for USA

Blokaden skaber en fælde for USA

"Hvis det lykkes, er det ikke godt for USA. Og hvis det mislykkes, er det heller ikke godt for USA." Sådan opsummerede Jeff Colgan, professor i statskundskab og direktør for Climate Solutions Lab ved Brown University, USA’s strategi med den nylige blokade af iranske havne i Hormuz-strædet.

Den amerikanske blokade blev indført for at forhindre Iran i at profitere på den lukkede passage gennem strædet, hvor op til 20 procent af verdens olie- og gasforsyninger tidligere passerede. Inden blokaden tillod Iran kun egne skibe og allieredes fartøjer at sejle gennem området, mens andre måtte betale gebyrer for passage. Store importører som Kina, Indien og Japan var blandt de primære modtagere af olien.

Blokaden rammer globalt – og amerikanere betaler

USA’s militær erklærede tirsdag sidste uge, at den globale handel med Iran var "helt stoppet". Men som Colgan påpeger, er der en Catch-22-situation: Jo mere effektiv blokaden er, desto større bliver konsekvenserne for verdens energimarkeder – og dermed også for amerikanske forbrugere, der står over for højere priser.

Siden samtalen med Colgan onsdag sidste uge er oliepriserne steget yderligere. Selvom USA og Iran indgik våbenhvile tidligere på måneden, er få skibe i stand til at passere strædet. Ifølge rapporter har Iran for nylig angrebet to indiske skibe, og præsident Trump meddelte søndag, at amerikanske marinesoldater erobrede et iransk fragtskib, der forsøgte at bryde blokaden ved at lave et hul i maskinrummet.

Fredsforhandlingerne skrider ikke frem. USA fastholder, at blokaden vil fortsætte, indtil Iran accepterer en aftale, mens Iran nægter at åbne strædet, før USA trækker sin blokade tilbage – hvilket landet hævder bryder våbenhvileaftalen.

Usikkerhed og økonomiske konsekvenser

Mange rapporter om magtkampen om Hormuz bygger på påstande fra regeringer, der ofte er svære at verificere. Sporing af skibe i området er kompliceret, og militære udmeldinger er næsten umulige at bekræfte. Colgan kalder det for en forstærket "krigens tåge", kombineret med det, han betegner som Trumps administrations "slappe forhold til sandheden".

Markederne for olie og skibstransport svinger voldsomt, og Colgan vurderer, at disse målinger er usikre. Men én ting er tydelig for amerikanske forbrugere: benzinpriserne. Ifølge Brown University’s Climate Solutions Lab har amerikanerne siden krigens start den 28. februar brugt 23,4 milliarder dollars mere på benzin og diesel. Det svarer til 178,43 dollars per husstand.

Hvad sker der nu?

Eksperter frygter, at blokaden og de efterfølgende økonomiske konsekvenser kan blive langvarige. Med begge parter fastlåst i deres positioner ser det ikke ud til, at der snart kommer en løsning på Hormuz-strædet. For amerikanerne betyder det fortsat stigende udgifter ved pumpen – og for resten af verden usikkerhed om energiforsyningerne.