Trumps omtegning af valgkredse vender tilbage mod republikanerne

Præsident Donald Trumps aggressive kampagne for at omtegne valgkredse midt i valgperioden har vist sig at være en alvorlig fejlberegning for republikanerne. Med stemmerne i Virginia tirsdag er partiet nu i en svagere position end før omtegningen begyndte, viser analyser fra Axios baseret på data fra Dave's Redistricting og Redistricting Data Hub.

Demokraterne vinder terræn på republikanernes bekostning

Trump satte sin lid til en midtvejsomtegning af valgkredse for at styrke republikanernes flertal i Repræsentanternes Hus. I stedet har strategien resulteret i, at demokratene nu har bedre chancer i flere kredse, end de havde før omtegningen. Ifølge analyser ville vicepræsidentkandidat Kamala Harris i 2024 have vundet seks ekstra pladser med de nye kort, mens præsident Joe Biden i 2020 ville have vundet to ekstra.

Virginia og andre stater skifter farve

En af de mest markante ændringer ses i Virginia, hvor det nye valgkredskort kan føre til, at demokratene går fra at have 6 til 10 pladser i Repræsentanternes Hus, mens republikanerne reduceres til blot én. Også i andre stater ser demokratene gevinster:

• Californien: Demokratene kan vinde op til fem nye pladser.
• Utah: En tidligere sikker republikansk kreds kan blive mere jævnbyrdig.

Republikanerne håber på gevinster i stater som Texas, hvor de potentielt kan vinde op til fem nye pladser, samt i Ohio, North Carolina og Missouri. Men disse gevinster er ikke nok til at opveje demokratenes fremgang andre steder.

Usikkerhed om fremtidige valg og retsafgørelser

Efter Virginias stemmer vurderer Sabato's Crystal Ball, at 217 kredse nu favoriserer demokratene, 205 favoriserer republikanerne, og 13 er jævnbyrdige. Men fremtidige valg og retsafgørelser kan ændre dette billede markant.

I Florida ventes lovgivere snart at genoptage arbejdet med et nyt valgkredskort, men udsigterne er usikre. Demokratenes sejre ved seneste specialvalg har øget frygten for, at nye kort kan true republikanernes sikre pladser. Guvernør Ron DeSantis' indsats for at gennemtvinge nye kort er derfor blevet mere udfordrende.

Højesteret kan ændre reglerne for valgkredse

En afgørende faktor er den amerikanske Højesterets kommende dom i en sag fra Louisiana, der kan svække Voting Rights Act. Hvis Højesteret begrænser loven, kan det åbne døren for, at republikanerne får flere sydstatskredse, der tidligere var underlagt særlig beskyttelse mod diskrimination. En sådan afgørelse ville kunne påvirke mere end et dusin republikansk-lempede kredse.

Tidspresset er stort, da føderal lovgivning kræver, at stater sender stemmesedler til udlandske vælgere 45 dage før primærvalgene. For nogle stater er fristen allerede overskredet, hvilket kan føre til yderligere forsinkelser og usikkerhed.

Konklusion: Omtegning af valgkredse er ingen garanti

Omtegning af valgkredse kan ændre det politiske landskab betydeligt, men det er ingen garanti for sejr. Vælgernes adfærd og retsafgørelser spiller en afgørende rolle. Som tidligere midtvejsvalg har vist, kan stemningen blandt vælgerne svinge brat. I 2018 svingede stemmerne 6,5 procentpoint i demokratisk retning sammenlignet med 2016, men antallet af konkurrencedygtige kredse er i dag langt mindre.

Republikanernes håb om at udvide deres flertal i Repræsentanternes Hus er svundet ind, og demokratene har taget føringen i flere nøglestater. Om dette billede holder ved valget i november, afhænger dog af både vælgernes beslutninger og eventuelle retslige afgørelser.