USA’s gældskrise skyldes sundhedsudgifterne – og det bliver værre

USA’s økonomiske krise er ikke blot et spørgsmål om for høj offentlig forbrug. Den skyldes i høj grad et sundhedssystem, der er ude af kontrol. Ifølge den nye Handbook on Affordability fra Cato Institute er de to problemer dybt forbundne – og løsningen kræver radikale reformer.

Gælden vokser ukontrollabelt

Det amerikanske statsbudget lider under vedvarende underskud, der truer den økonomiske stabilitet. Når gælden vokser hurtigere end økonomien, tvinges investorerne til at forvente én af tre udfald: højere fremtidige skatter, skarpe nedskæringer i offentlige udgifter eller inflation, der reducerer gældens reelle værdi. Da Kongressen undlader at binde sig til de to første muligheder, ender man automatisk i den tredje løsning.

Inflationen i 2021 var et direkte resultat af massivt underskudsfinansieret forbrug uden planer om tilbagebetaling. Da pengene mistede købekraft, måtte Federal Reserve hæve renterne kraftigt – hvilket yderligere forværrede økonomien. Politikerne har endnu ikke strammet budgetterne, og konsekvensen er fortsat høj inflation og renter. Mistet troværdighed er svært at genvinde, og risikoen for gentagelse er stor.

Social Security og Medicare er hovedproblemet

Underskuddene er ikke jævnt fordelt. To programmer bærer hovedparten af ansvaret: Social Security og Medicare. Social Security alene har en ubekræftet gæld på omkring 28 billioner dollars. Medicare vokser hurtigere end økonomien uden nogen naturlig grænse. Uden strukturelle reformer er gældsstigningen uholdbar, og risikoen for inflation bliver næsten uundgåelig.

Sundhedsudgifterne er drivkraften bag gælden

USA bruger næsten 18,5 procent af nationalindkomsten på sundhedsvæsenet – mere end noget andet land og dobbelt så meget som gennemsnittet i andre rige OECD-lande. Den traditionelle politiske løsning er at øge subsidierne for at dække patienternes udgifter. Men denne tilgang løser ikke problemet – den forværrer det.

Ifølge forskere som Michael Cannon og Jeffrey Singer er subsidierne en af hovedårsagerne til de voksende sundhedsomkostninger. Når systemet – domineret af Medicare, Medicaid og andre tvungne offentlige og halvprivate udgifter – fjerner patienternes direkte omkostninger, brydes den naturlige priskontrol, der findes i andre markeder.

Patienter, der ikke selv betaler for ydelser, stiller sjældent spørgsmål til omkostningerne. Læger og hospitaler har ingen grund til at holde priserne nede, og systemet bliver dermed en selvforstærkende spiral af stigende udgifter og gæld.

"Subsidier er ikke løsningen på sundhedsudgifterne. De er årsagen til problemet. Når patienter ikke føler omkostningerne, forsvinder incitamentet til at holde priserne nede."

Vejen frem: Strukturelle reformer

For at bryde den onde cirkel kræves der radikale ændringer. Eksperter peger på behovet for at:

• Afskaffe eller reformere de nuværende subsidier, der fjerner priskontrollen.
• Indføre markedskræfter i sundhedsvæsenet for at sikre konkurrence og effektivitet.
• Reformere Social Security og Medicare for at gøre dem økonomisk bæredygtige på lang sigt.

Uden handling vil USA fortsat stå over for en uholdbar gældsspiral og stigende sundhedsomkostninger. Den politiske vilje til at tage fat på problemet mangler imidlertid fortsat – og konsekvenserne bliver dyrere for hver dag, der går.