Venstrefløjsdebatt: Piker og Tolentino hylder butikstyveri – men hvem betaler prisen?

At stjæle er forkert. Det er en grundlæggende lektie, som børn lærer fra tidlig alder – og som forældre, lærere og samfundet opfordrer til at overholde. Selv i desperate situationer, hvor nogen føler sig tvunget til at stjæle for at overleve, er handlingen aldrig legitim. Hvis et barn tager en slikbar i supermarkedet, bliver det straffet – ikke rosende for at gøre oprør mod det kapitalistiske system.

Men to amerikanske venstreorienterede profiler, Hasan Piker og Jia Tolentino, har netop gjort oprør mod denne norm. Under en podcast fra The New York Times med titlen "De rige bryder reglerne. Hvorfor skal jeg så ikke gøre det?" forsvarede de åbent butikstyveri og andre former for kriminalitet som en form for politisk protest. Kritikken har været massiv – og forståelig.

Hvem er de to venstrefløjsdebattører?

Podcasten satte fokus på en gruppe, der ifølge værten, Nadja Spiegelman, skulle modsættes sig de rige. Men virkeligheden er en anden: Alle tre er en del af den privilegerede, kulturelle elite.

• Nadja Spiegelman: Kulturredaktør på The New York Times, forfatter, tegner og datter af den legendariske tegner Art Spiegelman, kendt for graphic novelen Maus om Holocaust.
• Jia Tolentino: En fremtrædende feministisk skribent med betydelige økonomiske midler.
• Hasan Piker: En succesrig venstreorienteret Twitch-streamer og nevø af The Young Turks-grundlæggeren Cenk Uygur, som gav ham sin start.

Ingen af dem har behov for at stjæle for at overleve. Alligevel forsvarede de åbent tyveri som en form for politisk handling.

"Cool crimes" og moralsk kaos

Under podcasten diskuterede de, hvordan tyveri kunne være en legitim form for oprør. Piker gik endda så vidt som at kalde bankrøverier og tyveri af uvurderlige genstande for "cool".

"Vi er nødt til at vende tilbage til de seje forbrydelser: bankrøverier, tyveri af uvurderlige genstande – ting af den slags. Det er meget sejere end den 7.000. nye kryptovaluta, folk kaster sig over."

Tolentino var mere tøvende, men indrømmede alligevel at have stjålet fra Whole Foods flere gange. Hun hævdede, at tyveri fra store butikskæder hverken var en alvorlig moralsk forseelse eller en effektiv form for protest. Alligevel gjorde hun det.

Piker gik videre og argumenterede for, at han støtter tyveri fra store virksomheder, fordi de "stjæler fra deres egne medarbejdere" i form af lave lønninger og dårlige arbejdsforhold.

Kritikken vælter ind

Deres udtalelser har mødt massiv modstand på sociale medier. Kritikere peger på, at deres forsvar for tyveri er både hyklerisk og naivt. Hvem lider egentlig, når butikker mister indtægter? Det er sjældent de rige direktører, men derimod de ansatte, der kan miste deres job, eller de fattige kunder, der i sidste ende må betale højere priser.

Desuden stiller mange spørgsmålstegn ved, hvordan en sådan holdning kan forenes med venstrefløjens traditionelle fokus på social retfærdighed. Hvis man virkelig ønsker at bekæmpe ulighed, burde man i stedet kæmpe for bedre lønninger, stærkere fagforeninger og mere retfærdige økonomiske systemer – ikke forsvare kriminalitet.

Hvad siger eksperterne?

Mange samfundsforskere og etikere advarer mod at romantisere kriminalitet som en form for politisk handling. Professor i sociologi, David Graeber, har tidligere påpeget, at sådanne handlinger sjældent fører til reel forandring, men i stedet kan skade de mest sårbare i samfundet.

"Tyveri er ikke en effektiv form for protest," siger Graeber. "Det rammer ikke de magtfulde, men de ansatte og de fattige. Det er en blindgyde, der kun fører til mere lidelse."

Konklusion: Hykleri eller oprigtig tro?

Spørgsmålet er, hvorvidt Piker og Tolentino virkelig tror på, at tyveri er en legitim form for oprør – eller om de blot forsøger at provokere og skabe opmærksomhed. Uanset hvad er deres udtalelser blevet mødt med massiv kritik, og det rejser vigtige spørgsmål om venstrefløjens strategier i kampen for retfærdighed.

En ting er dog sikkert: Tyveri er og bliver forkert – uanset ens politiske overbevisning.