I 2012 stod en redaktør på U.S. News and World Report med en idé: Mediet burde starte en YouTube-kanal. Det var ikke en egentlig drejning mod video, men et forsøg på at udnytte en ny platform, hvor nogle skabere begyndte at blive virale med nyhedsindhold. Ideen var at sende journalisterne foran kameraet for at fortælle om deres artikler og dagens nyheder. Projektet endte i fiasko.

Jeg var nervøs, usikker og havde en dårlig frisure. Ligesom alle andre i Washington, D.C. dengang og nu, var jeg også meget ufashionabel. Jeg havde ingen medietræning, havde aldrig været i TV eller lavet video før, og ejede ikke engang en smartphone. Socialt var jeg akavet, talte i en monoton stemme, blinkede konstant og gestikulerede vildt med hænderne. Jeg sagde konstant ’øh’, snublede over ordene og havde generelt ingen anelse om, hvad jeg lavede.

Vi producerede en række videoer med titler som ’Hovedskader fortsætter med at alarmere NFL’, ’Skifter klimapolitikken?’ og ’Hvilket parti får ’internet-stemmerne’?’. Videoerne var dårligt redigerede, lød underlige og fik nul respons. Jeg ville ikke lave dem, men det var en redaktionel beslutning, så jeg gjorde det alligevel. Heldigvis så næsten ingen videoerne, fordi de var så dårlige. Dengang og nu er de det modsatte af, hvad folk ser på internettet.

Alligevel var disse videoer omtrent lige så gode – og populære – som en række podcast-videoer, som Washington Post nu udgiver i sin nye og markant forværrede meningsafdeling. Ifølge mediebrevet Status har avisen for nylig investeret 80.000 dollar i nyt lyd- og videoudstyr til podcasten ’Make It Make Sense’, som præsenterer avisens redaktionelle board. Desuden er der blevet bygget et nyt studie i avisens lokaler, hvilket tydeligt ses i en ynkelig trailer til showet med titlen ’Et nyhedsprogram, du endelig kan stole på’ – men ikke i nogen af de tidligere udgivne videoer (nogle af dem blev lanceret denne uge).

Baggrunden er, at meningsafdelingens chefredaktør Adam O’Neal og avisens ejer Jeff Bezos har presset på for at dreje indholdet mod højre og fokusere på indhold, der støtter milliardærer og det frie marked. Men podcasten går ikke godt. Et par minutters kig på flere af videoerne gav mig øjeblikkeligt flashbacks til de videoer, jeg var med i for år tilbage. Det er en påmindelse om, at de ledende medarbejdere i medievirksomhederne tilsyneladende slet ikke har nogen idé om, hvad de laver.

Videoerne fra Washington Post føles ekstremt forældede, som om de blev produceret med nul ressourcer i 2012 – eller af nogen, der aldrig har set en moderne video før.