Krigens indvirkning på verdens energiforsyning
En måned efter USA og Israels angreb på Iran har mindst 60 lande iværksat nødpolitikker for at tackle den efterfølgende globale energikrise. Ifølge analyser fra Carbon Brief er der allerede annonceret næsten 200 tiltag med fokus på brændstofbesparelser, forbrugersupport og styrkelse af indenlandsk energiforsyning.
Analysen bygger på data fra International Energy Agency (IEA) og andre kilder, og viser, hvordan krigen har skabt en hidtil uset forstyrrelse i den globale olie- og gasforsyning. Siden krigen begyndte i slutningen af februar, har begge parter bombet kritisk energiinfrastruktur i regionen. Iran har desuden blokeret Hormuzstrædet – en af verdens vigtigste handelsruter for olie og flydende naturgas (LNG), hvorigennem omkring en femtedel af den globale handel passerer.
Priserne eksploderer, og regeringerne reagerer
Blokaden af Hormuzstrædet har ført til, at det er blevet umuligt at eksportere normale mængder fossile brændstoffer fra regionen. Resultatet er en kraftig stigning i priserne på olie og gas. For at afbøde konsekvenserne har omkring 30 lande – fra Norge til Zambia – reduceret brændstofafgifter for at støtte forbrugere, der kæmper med de stigende omkostninger. Dette er det mest udbredte tiltag blandt de lande, der har reageret på krisen.
Andre lande har valgt at prioritere udviklingen af vedvarende energi, mens lande som Japan, Italien og Sydkorea midlertidigt har øget deres afhængighed af kul. De mest omfattende tiltag er imidlertid blevet iværksat i Asien, hvor lande, der er stærkt afhængige af mellemøstlig olie og gas, har indført kørselsforbud, brændstofrationering og skolelukninger for at reducere efterspørgslen.
Den største forstyrrelse i oliehandelens historie
Den 28. februar iværksatte USA og Israel et overraskelsesangreb på Iran, hvilket udløste en bred konflikt i Mellemøsten og sendte chokbølger gennem verdensøkonomien. Blandt de mest alvorlige hændelser var et iransk angreb på verdens største LNG-anlæg i Qatar og et israelsk bombeangreb på Irans gasfelter.
Ifølge IEA udgør blokaden af Hormuzstrædet den største forstyrrelse af olieforsyningen i historien. Normalt passerer en femtedel af verdens olie og LNG gennem dette stræde, hvoraf 90% går til destinationer i Asien. Uden disse forsyninger er priserne eksploderet, og regeringer verden over har iværksat nødforanstaltninger for at beskytte borgerne mod prisstigninger, spare på energien og overveje langsigtede energipolitikker.
Asien rammes hårdest
Carbon Brief har analyseret 185 politikker, annonceringer og kampagner fra 60 regeringer ved hjælp af data fra IEA, nyhedsrapporter, officielle meddelelser og overvågning fra tænketanken E3G. Resultaterne viser, at de mest omfattende tiltag er koncentreret i Øst- og Sydasien – de regioner, der oplever den største forstyrrelse på grund af deres afhængighed af olie- og gasimport fra Mellemøsten.
Selvom der for nylig er blevet indgået en to-ugers våbenhvile, forventes energikrisen at fortsætte på grund af den omfattende skade på infrastrukturen og de fortsatte usikkerheder i regionen.
Eksempler på nationale tiltag:
- Skattereduktioner: Over 30 lande, herunder Norge og Zambia, har sænket brændstofafgifter for at lette byrden for forbrugerne.
- Midlertidig tilbagevenden til kul: Landene Japan, Italien og Sydkorea har øget brugen af kul som midlertidig løsning.
- Kørselsforbud og rationering: I Asien er der indført strenge tiltag som kørselsforbud, brændstofrationering og skolelukninger for at begrænse energiforbruget.
- Styrkelse af vedvarende energi: Flere lande prioriterer investeringer i sol-, vind- og anden grøn energi for at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
"Blokaden af Hormuzstrædet udgør den største forstyrrelse af olieforsyningen i historien. Den nuværende krise understreger behovet for at diversificere energikilder og styrke modstandsdygtigheden i den globale energiforsyning."