AI-genereret juridisk analyse: Hvad gør man med resultaterne?

I et nyligt eksperiment lod en forsker en avanceret AI-model sammenligne to historiske retssagsreferater fra Aaron Burrs forræderisag i 1807. Resultatet rejser vigtige spørgsmål: Hvordan håndterer man dokumenter skabt med AI’s hjælp? Og hvem bør tilskrives forfatterskabet?

Spørgsmålene deler sig i to hovedområder. For det første: Bør dokumentet offentliggøres – enten uformelt online eller i en videnskabelig tidsskrift? For det andet: Hvordan definerer man sin rolle i forhold til dokumentet? Er man medforfatter, hovedforfatter eller blot den, der har givet AI’en instruktioner?

Sådan blev AI-dokumentet til

Før vi dykker ned i de etiske og praktiske dilemmaer, er det nødvendigt at forstå, hvordan dokumentet blev skabt. Forskeren havde til opgave at sammenligne to omfattende retssagsreferater på flere hundrede sider, men med fokus på diskussionen om retten mod selvinkriminering.

AI’en, som blev anvendt, var Claude (Opus 4.6 extended). Opgaven lød på at analysere de juridiske argumenter i referaterne for at verificere nøjagtigheden af en tidligere artikel fra 2021, som var baseret på et af referaterne.

Processen var imidlertid langt mere kompleks end blot at stille en enkelt opgave. Forskeren gennemførte omkring 30 runder med promptjusteringer over flere timer. Hver gang AI’en afviste opgaven eller leverede utilfredsstillende resultater, blev instruktionerne finjusteret for at opnå et bedre output.

For eksempel afslog AI’en først at sammenligne de to store PDF-filer direkte. I stedet blev opgaven simplificeret til at lade AI’en læse forskerens artikel fra 2021, forstå dens påstande og derefter sammenligne dem med det andet referat. Det første udkast var dog utilstrækkeligt og krævede yderligere raffinering.

Gennem forsøg og fejl opdagede forskeren, at sammenligninger baseret på skærmbilleder fungerede bedre end tekstanalyse. Desuden viste det sig, at AI’en havde betydelige problemer med at håndtere sidetal korrekt, især fordi den ene PDF bestod af to bind uden klare opdelinger. Fejl i sidetalene førte til manuelle korrektioner og gentagne justeringer af AI’ens output.

De centrale dilemmaer

Når dokumenter skabes med AI’s assistance, opstår der flere centrale spørgsmål:

• Forfatterskab: Hvem ejer dokumentet? Er det forskeren, AI’en, eller begge parter?
• Kvalitet og ansvar: Hvordan sikrer man, at dokumentet er nøjagtigt og pålideligt, når det er skabt af en ikke-menneskelig aktør?
• Publicering: Bør dokumentet offentliggøres, og i så fald under hvilke betingelser?

Disse spørgsmål bliver særligt relevante, når AI’en spiller en aktiv rolle i forskningsprocessen, som det var tilfældet her. Forskeren stod tilbage med et dokument, der krævede omfattende manuel korrektur og justering, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt AI’en kan betragtes som en medforfatter – eller blot et redskab.

Vejen frem: Etiske retningslinjer og transparens

Eksperimentet illustrerer behovet for klare retningslinjer for anvendelsen af AI i forskning. Transparens om AI’s rolle og begrænsninger er afgørende for at sikre troværdigheden af det endelige output. Forskeren konkluderer, at AI kan være et værdifuldt redskab, men at menneskelig kontrol og korrektur altid er nødvendig for at sikre kvalitet og præcision.

Spørgsmålet om, hvorvidt AI-genererede dokumenter bør publiceres, afhænger derfor ikke kun af dokumentets indhold, men også af den transparens, der omgiver dets tilblivelse.