Backrooms-filmens instruktør overbeviste mig: Nu venter en skræmmende oplevelse

Når et horrorspil eller en creepypasta skal omskrives til film, er min skepsis ofte stor. Historien viser, at mange af disse film ender som skuffende kloner af det originale materiale. Men instruktøren Kane Parsons’ dedikation til at gøre Backrooms-filmen til en succes har fået mig til at ændre mening. Nu ser jeg frem til at opleve resultatet af deres ihærdige arbejde.

Under CCXP Mexico afslørede Parsons nye detaljer om filmen, hvor Chiwetel Ejiofor spiller en central rolle. Blandt de mange nyheder stod én særligt ud: Holdet har bygget en 30.000 kvadratmeter stor, fysisk genskabelse af Backrooms, hvor både skuespillere og crew faktisk gik vild. Det er en helt anden udfordring end at overføre universet fra spil til film.

"Sættet var kæmpestort. Vi byggede 30.000 kvadratmeter med faktiske Backrooms, som vi kunne gå rundt i. Faktisk gik nogle folk vild. Det føltes som at være derinde, hvilket var ret underligt," fortalte Parsons.

Denne tilgang sikrer, at filmens univers bevarer sin kerneoplevelse: uendelige korridorer og rum, der aldrig ændrer sig. "Jeg forsøger at undgå idéen om, at Backrooms er en drømmende tilstand, hvor rummet pludselig forandrer sig, når man vender sig om. Det udnytter den menneskelige hjerne evne til at kortlægge og forstå rum. Det svære er, at når man vender tilbage ad samme vej, fortsætter korridorerne bare og bare. Det er her forvirringen og kompleksiteten opstår," forklarede han.

Parsons har tidligere arbejdet med en YouTube-webserie baseret på Backrooms, hvilket tyder på, at hans passion for historien har ført til en minutiøs tilgang til filmen. Creepypastas, især dem som Backrooms, der stammer fra fora som 4chan, bliver sjældent adapteret til vellykkede film. Ofte ender de som billige B-film med dårlige anmeldelser. At oversætte liminale rum til den fysiske verden er en ekstra udfordring, da vores verden følger fysiske love.

Backrooms er ifølge myten det sted, man ender i, når man "no-clipper" ud af virkeligheden – et surrealistisk koncept, som jeg nu er nysgerrig på at se genskabt på film. Hvis deres indsats med det massive sæt og den præcise tone, fra de uendelige rum til de karakteristiske gule vægge, er noget at gå efter, lover det at blive en oplevelse værd at huske.